Trawlfri zone i Bælthavet skal redde torsken og lystfiskerturismen

Der advares mod at spise torsk, der er fanget i Københavns Havn. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dkArkivfoto - I 2026 må lystfiskerne IKKE fange torsk - dvs. de må IKKE hjemtage torsk. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

HVORFOR

Den trawlfri zone etableres for at bidrage til at skabe et bedre havmiljø. Fiskeri med skånsomme redskaber, som garn, ruser og tejner, frem for fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber, forventes at ville føre til mindre forstyrrede bundhabitater, hvor fisk, f.eks. torsk, vil have bedre gyde- og opvækstforhold og mulighed for at finde ly. Samtidig forventes også en generel forbedring af biodiversiteten i området, da dyr og planter vil have forbedrede betingelser for at overleve.

Den trawlfri zone vil skabe et sammenhængende beskyttet område på ca. 6.000 km2, svarende til 5,7 % af Danmarks samlede havareal.

Et bedre havmiljø og større biodiversitet, som fører til flere fisk i området, vil også styrke mulighederne for det rekreative fiskeri, herunder lystfiskerturismen.

Arkivfoto – Nu er det blevet alvor – max. 1 torsk om dagen til lystfiskerne fra 2022. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

HVOR

Den trawlfri zone i Bælthavet omfatter Lillebælt, Storebælt, Smålandsfarvandet, Langelandsbælt og Sydfynske Øhav (se figur 1).

Figur 1. Afgrænsning af trawlfri zone i Bælthavet

HVAD

Fiskeri med alle bundslæbende fiskeredskaber (snurrevod, bundtrawl og muslingeskrab) og flydetrawl bliver forbudt.

HVORNÅR

Bekendtgørelsen forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2023.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri