I Danmark er der store forskelle på ulykkesbilledet, når man sammenligner landets 12 politikredse med hinanden. Det ser man blandt andet i statistikkerne over personskadeulykker, ulykker på landeveje, ulykker med unge samt spiritusulykker. Ny rapport fra Vejdirektoratet viser forskellene på ulykkestyperne i politikredsene.   
 
Hvert år udgiver Vejdirektoratet en rapport over trafikulykker fordelt på landets 12 politikredse. En rapport som skal give politi og kommuner et overblik over, om der er bestemte parametre på trafiksikker­hedsområdet, hvor deres område afviger fra den nationale udvikling.  
 
Rapporten for 2019 er netop udkommet og viser tydeligt, hvordan de i alt 2.808 trafikulykker med dræbte eller tilskadekomne, spiritusulykker og cykelulykker fordeler sig forskelligt rundt i landet.  
 
 “Nok er det værd at bemærke de regionale forskelle, men jeg hæfter mig særligt ved det samlede antal ulykker. 2.808 trafikulykker svarer til cirka syv ulykker om dagen. Det er alt for mange.  Rapporten viser med al tydelighed, at trafiksikkerheden skal forbedres i hele landet, og den kan give politi og kommuner et overblik over, hvordan udviklingen i trafikulykker ser ud hos dem, og hvilke områder de bør være opmærksomme på,” siger transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.

To ud af tre trafikdræbte mistede livet på landevejen

Derudover viser statistikken også, at der sker flere eneulykker og ulykker uden for byerne i de politikredse, hvor der er mange kilometer med landevej og lav befolkningstæthed.  
 
Det er også typisk de politikredse, hvor der er en højere andel trafikdræbte i forhold til politikredsens andel af befolkningen i Danmark.   Der er flest trafikdræbte pr. indbygger i Syd- og Sønderjyllands Politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds samt Midt- og Vestjyllands Politikreds. Hovedparten af de trafikdræbte i de tre politikredse mistede livet på landevejen:                                                        
 
”I de store byer ser vi også en høj andel af personskadeulykker, men det er uden for byerne, at flest mister livet i trafikken. To ud af tre trafikdræbte i Danmark forulykkede således i en landzone. Disse ulykker sker typisk med højere hastighed end i byerne, og risikoen for, at ulykken medfører alvorlig personskade, stiger derfor,” påpeger Marianne Foldberg Steffensen.  
 
Der er færrest dræbte i Københavns Politikreds i forhold til deres indbyggertal. I 2019 boede der 788.909 personer i politikredsen, og der var ni personer, der mistede livet i trafikken.      

Hovedparten af de unge, der forulykkede, kørte et motorkøretøj

De unge imellem 18-24 år er generelt set overrepræsenteret blandt de dræbte og tilskadekomne i forhold til deres andel af befolkningen.  
 
Der er dog nogle politikredse, der skiller sig ud. Sidste år var der ingen dræbte eller tilskadekomne på Bornholm i alderen 18-24 år. Ligesom de unge i Fyns Politikreds udgjorde en langt mindre andel af de tilskadekomne og dræbte i forhold til deres jævnaldrende i resten af landet.  
 
De 18-24-årige udgjorde derimod en langt større andel af de tilskadekomne og dræbte sammenholdt med deres andel af befolkningen i forhold til landsgennemsnittet i Nordjyllands Politikreds, Midt- og Vestjyllands Politikreds og Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Rapporten viser, at hovedparten af de unge, der forulykkede i de tre politikredse, kørte et motorkøretøj.     
 
“Med undtagelse af de store byer er der klart flest unge, der kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken, når de kører et motorkøretøj. Det kan hænge sammen med, at de endnu ikke har opnået en stor rutine i at færdes i trafikken, og at de unge kan have en anden opfattelse af risikovillighed og udødelighed, som gør, at de tager flere chancer og kører for hurtigt,” forklarer Marianne Foldberg Steffensen.