Togulykke i Sønderjylland: Sønderborg Kommune er i gang med lave rumlestriber ved Ragebøl og Tørsbøl

Pressefoto - Sønderborg Kommune

– I dag er der lavet rumlestriber ved de to jernbaneoverkørsler nær Ragebøl og Tørsbøl, der ikke har bomme.

Det skal hjælpe bilister med at være mere opmærksomme, når de nærmer sig jernbaneskinnerne.

– I næste uge sættes også ekstra advarselsskilte op, lyder det fra Sønderborg Kommune.

Det er det, som Sønderborg Kommune kan gøre på egne veje, da resten af sikkerhedstiltagene ved jernbaneoverkørslerne hører under Banedanmark.

– Arbejdet er en del af de ekstraordinære tiltag, som Sønderborg Kommune har aftalt med Banedanmark og DSB, der skal øge sikkerheden ved overkørslerne mellem Sønderborg og Tinglev siden togulykken sidste fredag.