Tønder udvider gågaden til Open By Night fredag den 28. april 2023

En helt ny form for Open By Night i Tønder - Foreningslivet inviteres ud på gågaden. Det havde man gode oplevelser med i 2021 hvor det dansk/tyske foreningsliv præsenterede sig. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Vi prøver noget helt nyt til Open By Night i Tønder fredag den 28. april 2023, lyder det fra Tønder Handelsstandsforening.

Denne dag bliver for foreningslivet, håndværkere og butikker fra hele Tønder Kommune, der i anledning af Open by Night får muligheden for at flytte ind på gågaden med en stand fra kl. 10.00 – 21.00.

Og alle, der har lyst kan deltage – så kan du denne dag få mulighed for at præsentere din forening, din håndværkervirksomhed, din kunst, dine hjemmelavede produkter eller din butik med eller uden gode tilbud – når vi udvider gågaden med forhåbentlig mange nye kolleger fra kl. 10.00 til 21.00:

  • Skab kontakt til nye medlemmer til din forening
  • Vis hvad jeres forening står for/kan tilbyde
  • Få kontakt til nye kunder
  • Skab nye bookinger til din forretning
  • Få præsenteret jeres gode tilbud
  • Sælg pølser/kaffe/chokolade – eller lige præcis hvad du har lyst til
  • Synlighed

Tilmelding via mail til info@tonderhandel.dk og bestil en plads til din stand/bord/telt

Har du spørgsmål til arrangementet kan du også kontakte info@tonderhandel.dk eller ringe til Charlotte på 23731089.

Kilde: Tønder Handelsstandsforening