TØNDER: Strikkecafé tirsdag d. 25. februar i Pumpehuset om ”Grænseforeningen i 100 år”

20-02-2020 – Axel Johnsen, chef for Viden og Samlinger i Museum Sønderjylland, er aktuel med den nye bog ‘Grænseforeningens 100-årige historie’. Grænseforeningen er en af danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Da den var på sit højeste i 1949, talte den 200.000 medlemmer fordelt på 400 lokalforeninger over hele Danmark. Grænseforeningens formål var at støtte det danske mindretal i Sydslesvig, f.eks. på Dybbøldagen og Det sønderjydske Lotteri.

Grænseforeningens historie er historien om foreningsdanmarks storhedstid. Om en sag, der var en livssag for danskerne, men som i dag klares via statsstøtten til Sydslesvig. Om det tyske fjendebillede, der forsvandt og blev afløst af det internationale og det globale perspektiv. Grænseforeningen kan på sin hundredeårs fødselsdag se tilbage på veludført arbejde. Foreningen fortsætter indsatsen – nu ud fra tanken om, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan hjælpe danskerne i mødet med andre kulturer.

Efter en times foredrag serveres der kaffe og kage, og eftermiddagene slutter med oplæsning af ældre og nyere litteratur ved museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen. Alle er velkomne – også selv om man ikke strikker!

Pris: kr. 85,-

For medlemmer af Tønder Museums Vennekreds og Museumsklubben: kr. 70,-

Prisen er incl. kaffe og kage.

Strikkecaféen finder sted i Pumpehuset på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder kl. 14-16.

Alle er velkomne.

Be the first to comment on "TØNDER: Strikkecafé tirsdag d. 25. februar i Pumpehuset om ”Grænseforeningen i 100 år”"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*