Tønder: Lav forunderlige surrealistiske skabninger i vinterferien – børn og unge under 18 år – GRATIS adgang

Pressefoto - Museum Sønderjylland

På Kunstmuseet i Tønder kan man den 15.-16. februar kreere forunderlige surrealistiske skabninger ved at splitte tøjdyr ad og sætte dem sammen på en helt ny og overraskende måde.

Efterlad logikken derhjemme, lad tankerne flyde frit og træd indenfor i en verden, hvor et får kan bue 360 grader og et realityprogram en biograffilm.

I forbindelse med den aktuelle særudstilling En anden surrealisme kan man i vinterferie den 15.-16. februar besøge Kunstmuseet i Tønder og skille tøjdyr ad, så en sælkrop pludselig har et hjortehoved, eller en ko får vinger.

Museets har både bamser, sakse og nål og tråd, så man skal blot komme med sin fantasi.

Der er ingen tilmelding til aktiviteten. Det er gratis at deltage, når entréen til museet er betalt. Børn og unge under 18 år har fri entré på museet.

Praktisk info:

15. – 16. februar

Kl. 11.00 – 15.00

Kunstmuseet i Tønder

Imens børnene klipper og sætter sammen igen, kan de voksne deltage i den offentlige omvisning i En anden surrealisme den 15. februar kl. 14.

Kilde: Museum Sønderjylland