Tønder Kommune søger netop nu indstillinger til prisen som Årets Forening 2024 i Tønder Kommune.
Tønder Kommune hylder det store frivillige foreningsarbejde ved at uddele prisen “Årets Forening 2024”. Denne hæder går til en forening, der har gjort en særlig indsats for at styrke det lokale medborgerskab og fremme synligheden og anerkendelsen af det frivillige foreningsliv.
Med hæderen følger et diplom og en pengepræmie på 10.000 kroner, som skal bruges i foreningens arbejde.
Alle i Tønder Kommune kan indstille en forening til prisen, og der er mange at vælge imellem.
Således kan frivillige sociale foreninger, folkeoplysende foreninger, kulturelle foreninger, lokalråd, borgerforeninger, støtteforeninger og øvrige foreninger blive indstillet til prisen.
Alle, der ønskes at indstille en forening til prisen, kan gøre det på www.toender.dk/aarets-forening. Her findes indstillingsformularen og retningslinjerne/kriterierne. Fristen for at indsende indstillinger er mandag den 2. september 2024.
Efter fristens udløb udpeger tildelingskomitéen bestående af formændene for Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Frivillighedsrådet, FritidsForum og Kulturelt Forum årets forening.
Prisen overrækkes i forbindelse med Frivillig Fredag-festen den 27. september 2024 i Klosterhallen.
Fakta:
Prisen er stiftet af Kommunalbestyrelsen og blev første gang uddelt i 2014.
Årets Forening 2014: Ottersbøl Rideklub
Årets Forening 2015: Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening sammen med Øster Højst Borgerforening
Årets Forening 2016: Tønder Løbeklub sammen med Tønder Sygehus’ Venner
Årets Forening 2017: Klosterparkens Vennekreds
Årets Forening 2018: Agerskov Ungdomsforening
Årets Forening 2019: Multistedet 15+
Årets Forening 2020: Ballum Idrætsforening
Årets Forening 2021: SIND Tønder Lokalafdeling
Årets Forening 2022: Selvhjælp Sydvest
Årets Forening 2023: Visby Lokalråd sammen med Visby Idrætsforening
Kilde: Tønder Kommune