Tønder Kommune: Demokratiets festaften på rådhuset – Kig indenfor og vær helt tæt på valgresultatet tirsdag aften

Arkivfoto - Valgplakaterne i toppen i Øster Højst lørdag over middag. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Følg valgresultaterne på tæt hold 18. november 2025, lyder det fra Tønder Kommune.

– Valgaftenen er noget helt særligt. Det er her, vi sammen følger med, når stemmerne bliver talt op, og demokratiet folder sig ud.

– I Tønder Kommune markerer vi traditionen tro denne begivenhed med en valgcafé, hvor du er inviteret med.

– Tirsdag den 18. november slår vi dørene op til valgcaféen på rådhuset i Tønder fra kl. 20.00 og frem til midnat.

Her kan du være med, når resultaterne ruller ind, og stemningen stiger i takt med spændingen.

– Aftenen byder på mere end bare tal og grafer. Vi sørger for lidt godt til ganen og skaber rammerne for en hyggelig aften.

– Alle er velkomne, og vi glæder os til at se dig til en aften, hvor der, uanset udfaldet, bliver skrevet kommunalpolitisk historie i demokratiets tegn.