Tønder Festival 2025: Vi kan glæde os til bl.a synnejyske Rikke Thomsen med band

Det var en glad formand for Rødekrio Kulturpris, Peer Heitmann Madsen, der tirsdag eftermiddag kunne overrække prisen til den sønderjyske sangerinde Rikke Thomsen. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

NYT:

Folkrock-kongerne Oysterband takker af som liveband med en omfattende turné, og deres allersidste koncert finder sted på Tønder Festival 2025.

Yderligere fire navne er sat på programmet på næste års festival, blandt andre hjemstavnsstjernen Rikke Thomsen.

“A Long Long Goodbye” hedder Oysterbands afskedsturné. Et passende navn, for det stolte britiske folkrockband drager i år og næste år ud på en lang koncertturné verden over.

Danmark bliver ikke snydt, og Oysterband lukker ned med et brag på Tønder Festival 2025.

Nogle kan måske huske deres sprudlende Tønder-debut for 36 år siden i 1989. Nu spiller de deres allersidste koncert på den festival, som i høj grad har boostet interessen for Oysterband i Danmark.

Dansk stjerne med band

Rikke Thomsen kommer med sit band, og det vil næppe gå stille af sig. Den populære sangskriver har givet det sønderjyske sprog et nyt offentligt liv, og hun har på få år manifesteret sig som en kunstner oppe i den øverste afdeling.

Tre stærke bud fra USA

Publikum kan se frem til tre spændende amerikanske musikere. Sangskriver, sanger og bassist Melissa Carper serverer en skarp og udadvendt blanding af old-time, country, blues og western swing.

Fantastic Negrito byder på opdateret blues og R&B og har indkasseret hele tre Grammy’er i kategorien Best Contemporary Blues Album.

Den non-binære kunstner Adeem The Artist giver countrymusikken nye fortællinger og udtryk.

Tønder Festival 2025 – indtil videre:


Elephant Sessions (SCO), Oysterband (ENG), Rikke Thomsen (DK), Melissa Carper (USA), Fantastic Negrito (USA), Adeem The Artist (USA).

Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

www.x.com/toenderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Kilde: Tønder Festival