Tønder Festival 2024 er slut og igen i år viste publikum, frivillige og artister, hvad det vil sige når vi taler om det helt særlige fællesskab på Tønder Festival.
Mudder blev til magi, regn blev til ren kærlighed og festivalens 50-års jubilæum blev fejret med glæde og gummistøvler som aldrig før!
Tak til alle, der i fire dage har danset, sunget, lyttet, festet og krammet på Tønder Festival 2024.
I har hver og en været med til at gøre Tønder Festivals 50-års jubilæum til en folkefest uden lige og et værdigt kip på hatten til 50 års folkemusik i marsklandet.
EARLY BIRD PARTOUT
Fik du ikke nok Tønder-magi?
Så glæd dig til fredag d. 30. august 2024 kl. 10.00, hvor Early Bird-billetterne til næste års Tønder Festival sættes i salg på TF.dk.
Prisen på Early Bird 2025 er 1.675 kr. (+ gebyr).
Prisen stiger d. 14. september.
Tønder Festival 2025 afholdes 27. – 30. august.
Vi ses i 2025!
