Det Gamle Apotek i Tønder er klar med forårskollekollektionen. Dørene åbnes kl. 10.00 i dag lørdag den 11. februar 2023.
Historisk bygning tæt ved Torvet – et rent slaraffenland
Historien omkring Det Gamle Apotek starter i 1989, som er året, hvor Erik Tygesen grundlagde Det Gamle Apotek. Fundamentet var hans passion for gamle bygninger og møbler, som blev kombineret med hans forkærlighed for jul og nostalgi. Disse eventyrlige elementer dannede rammen om idéen til en anderledes butik, der skulle være en oplevelse i sig selv at besøge. Det var drømmen dengang, og det er sådan den oprindelige butik stadig står i dag. Butikken ligger på torvet i Tønder, og året rundt er den et samlingssted for den magi og nostalgi, der ofte forbindes med vores højtider og mærkedage.
Det startede med julen, og det er også den der stadig fylder allermest. I dag kan du dog også finde alverdens brugskunst og boligtilbehør, få inspiration til gaveidéer og lade din kreativitet få frit løb med vores mange DIY- og hobbyartikler.
Det kan føles som et rent slaraffenland, når du kommer ind og ser de 1200 kvm. fordelt på 46 rum, udsmykket og dekoreret fra top til tå i alverdens farver, glitter og lys.