Tilkørsel til Lakolk Strand på Rømø lukkes klokken 14.00 i dag lørdag den 22. august 2026

Arkivfoto: Sommerstemning på Lakolk lørdag eftermiddag. Dragefestivalen lokkede mange mennesker til øen. Og så lige de lækre is fra Fru Dax. Foto: Bent Schulz/Marskfotografen.

Syd- og Sønderjyllands Politi lukker tilkørslen til Lakolk Strand på Rømø klokken 14 i dag i forbindelse med Rømø Motor Festival.

Der forventes mange mennesker, så forvent kø til og fra Rømø i dag.

Overhold skiltning – der er parkerings/standsningsforbud flere steder og husk at færdselsloven gælder på strande.

Der er færdselspoliti og parkeringsvagter til stede for at sørge for sikkerheden og bidrage til at alle kan få en god og tryg oplevelse.