Stormfloden 2023/Aabenraa: – Tænk dig lige godt om inden du går over broen bag Enstedværket

Broen over den tidligere kølevandskanal bag Enstedværket er af ældre årgang, og har fået en hård medfart under stormfloden. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyut.dk

Natten mellem fredag den 20. oktober og lørdag den 21. oktober blev store dele af den sønderjyske kyst og kystområderne oversvømmet af stormfloden med højvande, der lå over 200 cm.

I dag, godt to uger senere kan man stadig se hvordan stormfloden hærgede.

Motorsavene kunne høres tydeligt, og mange var i gang med at rydde op denne søndag.

Store træer væltede ned på stranden, huse blev ødelagt af oversvømmelse, både blev revet i stykker og meget mere.

Der er endnu ikke sat beløb på, men det vil givetvis bevæge sig på den anden side af skader for 100 millioner kroner.

Broen bag Enstedværket har fået en hård medfart

For at kunne komme til et stykke af stranden, blandt beboerne i området, døbt Bahamas, bag ved Enstedværket, skal man over den tidligere kølevandskanal.
Broen har imidlertig fået en hård medfart under stormfloden og der mangler en del planker og en del planker er løse.

Et kig på den anden side viser masser af tang, blandet godt om med plast og andet.

Her skal der sorteres kraftigt.

Måske et projekt for den lokale afdeling af naturfredningsforeningen.

Stranden bag Enstedværket er fyldt op med tang, plastaffald og meget andet efter stormfloden. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Stranden bag Enstedværket er fyldt op med tang, plastaffald og meget andet efter stormfloden. Mon ikke det vlille være et oprensningsprojekt for den lokale afdeling af naturfredningsforeningen. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Læs også denne artikel – et ældgammel egetræ væltede ned på stranden ved Åbæk i stormfloden – klik her.