Stormen Pia: Skal du med toget i dag? Så kig lige her først – opdateret kl. 09.31

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet storm i dag torsdag den 21. december og DSB kører derfor færre tog i dele af landet fra kl. 15.00 og hele landet fra kl. 19.00 og indtil fredag morgen kl. 06.00. Bemærk, at aflyste tog ikke erstattes af Togbusser.

DSB opfordrer til, at man tager afsted i god tid eller udsætter sin rejse til togene igen kan køre som normalt. Vi anbefaler i øvrigt, at man tjekker Rejseplanen, før man rejser.

Ændrede rejseregler i forbindelse med stormen

Ønsker du at rejse på et andet tidspunkt end oprindeligt planlagt, så kan du benytte Orange-billetter på valgfri afgang. Bemærk derudover, at DSB Rejsetidsgaranti giver dig ret til kompentsation ved 30 minutters forsinkelse. Du kan læse mere om dette nederst på siden.

Ændringer på Fyn og i Jylland

Esbjerg – Kolding – Fredericia
DSB kører ikke tog til og fra Esbjerg fra torsdag kl.15.00. InterCity-togene mellem Esbjerg og Østerport kører i stedet mellem Fredericia og Østerport. Regionaltog kører ikke mellem Esbjerg og Fredericia. Aflyste tog erstattes ikke af Togbusser.

  • Sidste tog fra Esbjerg mod København forventes at være IC 846 fra Esbjerg kl. 14.27
  • Sidste tog fra København mod Esbjerg forventes at være IC 70843 fra København H kl. 11.28 og Odense kl. 13.13
  • Sidste tog fra Esbjerg mod Aarhus forventes at være Re 3347 fra Esbjerg kl. 13.41
  • Sidste tog fra Aarhus mod Esbjerg forventes at være Re 3338 fra Aarhus H kl. 11.58 og Fredericia kl. 13.13

Sønderborg – Tinglev
DSB kører ikke tog mellem Sønderborg og Tinglev fra torsdag kl. 19.00. InterCityLyn forventes at køre som normalt mellem Tinglev og København. Aflyste tog erstattes ikke af Togbusser.

  • Sidste tog fra Sønderborg forventes at være ICL 962 fra Sønderborg kl. 17.35
  • Sidste tog til Sønderborg forventes at være ICL 951 fra Fredericia kl. 15.50

Aarhus H – Aalborg (Lufthavn)
DSB kører færre tog mellem Aarhus H og Aalborg (Lufthavn) fra kl. 19.00. InterCity-tog vil køre hver time mellem Aarhus H og Aalborg.

  • Sidste InterCityLyn fra Aarhus H mod Aalborg Lufthavn forventes at være ICL 4055 fra Aarhus H kl. 17.50 – toget kører kun til Aalborg St.
  • Sidste InterCityLyn fra Aalborg Lufthavn mod Aarhus H forventes at være ICL 4066 fra Aalborg Lufthavn kl. 17.26

Fredericia – Struer
Vi kører færre tog mellem Fredericia, Herning Struer fra kl. 17.00. Aflyste tog erstattes ikke af Togbusser.

  • ICL 747 (fra København H kl. 12.56 som ICL 47) kører ikke mellem Herning og Struer
  • ICL 763 (fra København H kl. 16.56 som ICL 63) kører ikke mellem Fredericia og Struer
  • ICL 766 fra Struer kl. 18.04 kører ikke mellem Struer og Herning

Endvidere vil det første InterCityLyn fredag den 22. december, ICL 726, være aflyst mellem Struer og Herning.

Øvrige tog på Fyn og i Jylland

  • InterCityLyn+, InterCityLyn og InterCity mellem Kolding/Fredericia og Aalborg forventes at køre som normalt
  • InterCity-tog mellem Fredericia og Flensburg forventes at køre som normalt
  • Regionaltog mellem Fredericia og Odense forventes at køre som normalt
  • EuroCity mellem København H og Hamburg Hbf forventes at køre som normalt

Ændringer på Sjælland og øerne

Kalundborg – Holbæk – Roskilde
Vi kører ikke tog mellem Holbæk og Kalundborg fra torsdag kl. 19.00. Aflyste tog erstattes ikke af Togbusser.

  • Sidste tog mod Kalundborg forventes at være Re 1567 fra Roskilde kl. 18.09
  • Sidste tog fra Kalundborg forventes at være Re 1558 fra Kalundborg kl. 18.49

Der vil køre færre tog mellem Østerport og Holbæk fra kl. 19.00.

Nykøbing Falster – Vordingborg – Næstved
Regionaltog, der kører mellem Nykøbing Falster og Østerport, kører ikke. Du kan i stedet benytte regionaltogene mellem Nykøbing Falster og Næstved og skifte til andre tog.

  • Sidste tog fra Nykøbing Falster mod København forventes at være Re 71254 fra Nykøbing Falster kl. 18.03
  • Sidste tog mod Nykøbing Falster fra København forventes at være Re 1267 fra København H kl. 17.44

København H – Helsingør
Vi forventer at køre tog hver halve time mellem København H og Helsingør fra kl. 19.00.

Øvrige tog på Sjælland og øerne

  • InterCityLyn+, InterCityLyn og InterCity forventes at køre som normalt
  • Regionaltog mellem København H og Næstved over Køge forventes at køre som normalt
  • Regionaltog mellem København H og Næstved over Roskilde forventes at køre som normalt

Rejsetidsgaranti
Bliver du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB´s Rejsetidsgaranti i kraft.
Du kan søge om kompensation for din billet på DSB´s hjemmeside.

Pladsbillet
Har du pladsbillet til et tog der aflyses, eller til et tog du ikke kan nå grundet forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr ved at ringe til os på 70131415. Pladsbilletten kan refunderes efter endt rejse.

Billetter
Billetter til den 21. december kan refunderes uden gebyr. Dette gælder også for Orange/Orange Fri.
Har du en billet til den 21. december kan du vælge en anden afgang samme dag – dette gælder også for Orange/Orange Fri. 
Rejsekort
Bliver du forsinket på grund af ovenstående, og rejsen derved bliver dyrere, så kan du henvende sig til Rejsekort Kundecenter via denne kontaktformular.

Forbehold for ændringer uden varsel mm.

Kilde: DSB