Vejen mod en klimaneutral vandsektor kræver et opgør med lattergas, som er 300 gange kraftigere end CO2 og udgør det største enkeltstående klimaaftryk fra Danmarks renseanlæg.

Senest i 2025 skal der være indført grænser for, hvor meget lattergas danske renseanlæg må udlede. Det er en af hovedpointerne i den klimaplan, som et bredt flertal i Folketinget aftalte i midten af juni. Og der er god grund til at se nærmere på denne klimagas, som har en drivhuseffekt, der er 300 gange så kraftig som CO₂. Men der skal mere forarbejde til, før myndighederne er klar med konkrete krav, fortæller Mikael Tind fra Miljøstyrelsen.

”Det vil formentlig være nødvendigt med yderligere forsøg med hensyn til visse aspekter. Vi vil som hidtil gennemføre forsøgene i samarbejde med sektoren. Det er meget vigtigt med en god dialog. Vi skal sikre, at forsyningsselskaberne har de rette redskaber til at reducere lattergasudslip fra renseanlæg, når grænseværdierne træder i kraft,” siger Mikael Tind til DANVAs branchemagasin DANSKVAND, som i oktobernummeret handler om dansk vandteknologi set i lyset af den nye klimaaftale.

Udslip af lattergas kan halveres

Gennem en længere årrække har renseanlæg arbejdet på at blive selvforsynende med energi, hvilket også afspejler sig positivt i CO₂-regnskabet. Nu er der kommet opmærksomhed på at gøre noget ved lattergassen, hvis vandsektoren skal opfylde sin ambition om at blive energi- og klimaneutral i 2030.

Lattergas opstår i den biologiske rensning i vand, når bakterier omsætter urin, afføring, rester fra mad og vaskepulver samt andet organisk materiale i en proces, der skal fjerne kvælstof. Det er under beluftning af vandet, at lattergas slipper fra vandfasen til atmosfæren. Lattergas er en forbindelse mellem kvælstof og ilt.

Flere forsyningsselskaber har sammen med rådgivere og udviklere gjort sig de første erfaringer med at måle og styre lattergasudledningen, og overslag viser, at en styring kan medføre en reduktion af lattergasudslippet med 30-50 procent – og i visse tilfælde en del mere.

Selskaberne BIOFOS, Silkeborg Forsyning, Hillerød Forsyning og VandCenter Syd deler deres viden og erfaring i forhold til måling og styring af lattergas i oktobernummeret af DANSKVAND.

Man kan også læse mere om klimaplanens andre områder – nemlig genvinding af fosfor, vandselskabernes indsats for at minimere regnfortyndede overløb, implementering af blødgøring og ikke mindst, hvordan den økonomiske regulering af sektoren skal fremme effektiv energiudnyttelse.