Sparekassen Bredebro fylder 150 år og fejrer det med en musikalsk FOLKEFEST med bl.a Jonah Blacksmith og lokale Jacob Dinesen

Det bliver et brag af en fest, når Sparekassen Bredebro næste år fejrer sit 150 års jubilæum.

– Sparekassen har valgt at afholde et heldagsarrangement til glæde og gavn for alle i vores område.

Sparekassen kalder det selv en folkefest, når de den 24. maj 2025 inviterer ALLE til en hel dag med musik fra den øverste danske hylde. Jonah Blacksmith, Jacob Dinesen og mange flere Folkefesten bliver afholdt på festivalpladsen i Tønder, og på scenen står navne som Dodo & The Dodos, Ella Augusta, Saveus, Jacob Dinesen og ikke mindst Jonas Blacksmith, der slutter den store dag af med et brag af en koncert.

Med hjælp fra Tønder festival

Sparekassens direktør Keld Riddersholm Nielsen fortæller:

– Vi har glædet os til dette jubilæumsarrangement og har arbejdet på planlægningen gennem lang tid.

– For os er det vigtigt, at jubilæet kommer så mange i vores område som muligt til gode. Vores jubilæum skal handle om at gøre noget for fællesskabet, og her kan musik jo noget helt særligt. Når vi holder arrangementet, har det derfor været vigtigt for os både at tiltrække de rigtige navne og at holde billetprisen så lav som overhovedet mulig, så alle har muligheden for at komme med.

– Vores område er kendt for at elske store musikarrangementer, hvor vi kan nyde det sociale samvær og får en hyggelig oplevelse sammen. Derfor synes vi, at en musikoplevelse vil være den rigtige måde at fejre Sparekassens jubilæum.

Det er Sparekassens arrangement – ingen tvivl om det. Men til planlægningen af arrangementet har sparekassen fået hjælp til af Tønder Festivalen. Arrangementet afvikles på festivalpladsen i Tønder og med al festivalens know-how.

– Vi forventer at kunne samle ca. 8.000 gæster på pladsen, og her har vi benyttet os af Tønder Festivalens know how. Vi er gode til at lave bankforretninger, men har ikke det store kendskab til afvikling af et musikarrangement i denne størrelse. Tønder Festival har al viden, erfaring og kendskab til, hvordan sådan et arrangement afvikles sikkert og bedst muligt.

Derfor er FOLKEFESTEN ”powered by Tønder Festival” uddyber Keld Riddersholm Nielsen.

Festen foregår på Tønder Festivalplads, Papegøjevej 2-4 i Tønder.

Køb billet for kun 150 kr. plus gebyr

Billetter købes på:
www.sparbredebro.dk
www.tf.dk

Kilde: Sparekassen Bredebro