Spar kassen: Fra 1. juni kan danskerne spare mange penge ved at tanke bilen op syd for grænsen

Allerede nu er benzinen syd for grænsen væsentlig billigere end i Danmark. Og fra 1. juni sænkes priserne yderligere i Tyskland.

Benzin- og dieselpriserne i Danmark har nået svimlende højder. Op til kr. 17,85 for en liter benzin. Syd for grænsen lå prisen for en liter benzin på 2,02 Euro hos Oil på Husumer Str. i Flensborg i dag.
Det er omregnet ca. kr. 15,50 lidt afhængig af kursen og hvordan man betaler.

Grænsehandelen

I forbindelse med en hjælpepakke til befolkningen har den tyske regering besluttet bl.a at hæve kørepengesatsen og at nedsætte brændstofpriserne.
Fra 1. juni sænkes benzinpriserne således med 30 cent syd for grænsen – det vil sige ca. kr. 2,50 pr. liter benzin. Nedsættelsen skal gælde til og med 31. august.
Det betyder at en liter benzin syd for grænsen fra 1. juni kommer til at koste ca. kr. 13,- literen.
Det er en væsentlig besparelse på næsten kr. 5,- pr. liter i forhold til de danske priser, og det kan, kigger vi tilbage til starten af 80`erne, betyde, at danskerne måske igen valfarter til Flensborg for at spare kassen på en tankfuld benzin.

Læs mere her.

Se mere om Oil her.