Sønderjyske Fodbold: Stort trøje-release på stadion torsdag den 2. juli 2026

- Torsdag den 2. juli klokken 13.30 afholder vi et stort trøje-release på AL Sydbank Park, hvor vi præsenterer den nye hjemme- og udebanetrøje til 2026/27-sæsonen, lyder det fra Sønderjyske Fodbold. Pressefoto

– Om godt en måned tager vi hul på 2026/27-sæsonen i 3F Superliga, og vi stiller til start i spritnye spillertrøjer.

– Trøjerne præsenteres torsdag den 2. juli, og i den forbindelse holder vi et stort trøje-release på AL Sydbank Park, hvor du kan købe den nye hjemme- og udebanetrøje og tage del i en masse underholdende aktiviteter.

– Klokken 13.30 åbner vi porten til boldgaden under Haderslev Kommune-tribunen, hvor du kan få fingrene i de nye trøjer i fanshoppen. Det vil være mulighed for at få tryk på trøjen med det samme.

Der er en gratis ståpladsbillet til FC Midtjylland-kampen til alle, der køber den nye trøje denne dag, og Sunset Boulevard giver en voucher til en snackburger til de 50 første.

SPORT 24 uddeler 500 gratis plakater til alle besøgende, og Royal Unibrew uddeler 200 flasker gratis Faxe Kondi Pro.

Arrangementet løber frem til klokken 15.30, og der vil også være mulighed for at hilse på spillerne fra førsteholdet og få en autograf på trøjen eller den udleverede plakat.

Boden i boldgaden er åben, og der kan købes pølser, øl og vand.

Den nye trøje vil på førstedagen kun kunne købes ved dette trøje-release.

Onlinesalget starter fredag den 3. juli klokken 10.00.

Den nye trøje koster 650 kroner for voksne og 600 kroner for børn.

Et tryk med navn og nummer koster 150 kroner.

– Vi håber, vi ser en masse lyseblå fans til en hyggelig dag i sommervarmen, lyder det fra klubben.