Sønderjysk Kagefestival: Walther Petersen vandt DM i brødtorte

Vinderen af DM i Brødtorte 2021 - Foto Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Opdateres….

Ikke mindre end otte pragtfulde eksemplarer af den sønderjyske brødtorte dækkede bordet foran dommerne lørdag middag.

Bagermester Iver Hansen, der også er formand for bagerlauget i Sønderjylland, og borgmester Henrik Frandsen var blandt dommerne sammen med Nipuni, kendt fra Den store Bagedyst og vinder af De Store Jule- og Nytårsbagedyst 2017, Trine Bladt, underviser på EUC Syd i Tønder, Bager- og konditoruddannelsen samt Emma Larsen, kendt fra Den Store Junior Bagedyst.

De fik smagt sig igennem de otte brødtorter. Og, som bagermester Iver Hansen passende udtrykte det:

– En brødtorte skal ligge i maven som kløvet træ.

Og de var enige om at Walther Petersens brødtorte var dagens bedste.

Sønderjysk Kagebord og DM i Brødtort afholdes igen lørdag den 30. april 2022.

Se mere om Sønderjysk Kagefestival her.

Ikke mindre end otte prægtige eksemplarer af den sønderjyske brødtorte dystede om DM i Brødtorte 2021. Foto: Erik Egvad Petersen
Sønderjysk Kagefestival og musik på Torvet i Tønder var igen garanten for god stemning og masser af mennesker på gågaden. Foto: Erik Egvad Petersen