Foranledigt af en artikel i sydnyt.dk i sidste uge – Desperat mange på medarbejdere truer ældreplejen meddeler Sønderborg Kommunes kommunikationsafdeling følgende:
– Uanset opgørelsesmetode på Jobnet så kommer Sønderborg Kommune ikke i nærheden af det tal, som fremgår i artiklen. Sønderborg Kommunes opgørelse viser i alt 134 stillinger i kategorien sundhed, omsorg og personlig pleje. Af dem er 45 af stillingerne alene opslået på plejecentrene og på Hjemme- og Sygeplejen i Sønderborg Kommune.
Endvidere ønsker Sønderborg Kommune at gøre opmærksom, at de opslåedes stillinger jo i de fleste tilfælde ikke er vakante stillinger, men et udtryk for at vores medarbejdere også skifter jobs eller er besat med vikarer.
Sønderborg er derfor interesserede i, hvordan Sydnyt er nået frem til tallet, da det på måder ligner kommunes egne opgørelser:
Redaktionen: Der er tale om et opslag på jobportalen jobnet.dk – pleje – max. 75 km med udgangspunkt i Sønbderborg – jobnet.dk viste på den pågældende dag 475 ledige stillinger indenfor plejefaget.
Endvidere undrer det os, at Sydnyt ikke har henvendt sig til kommunen for at få en kommentar til artiklen, inden den blev bragt.
Redaktionen: Der var tale om et tjek som enhver arbejdstager ville udføre på samme måde ved en jobsøgning.
– I Sønderborg Kommune arbejder vi målrettet for at sikre rekruttering til ældre- og sundhedsområdet. Sønderborg Kommune har blandt andet igangsat følgende initiativer:
- Projekt ”Fra deltid til fuldtid”
- Rekrutteringskampagne i Hjemme-og Sygeplejen
- Uddannelsesstillinger i Hjemme- og Sygeplejen samt på plejecentrene (kan give merit til SOSU-uddannelsen.
- Brancheskifte – SOSU-området som satsningsområde for Jobcentret
- Sønderborg Kommune optager flere SOSU-elever end kommunes dimensionering.
Sydnyt.dk skal beklage såfremt artiklen kunne opfattes som om Sønderborg Kommune ikke kunne levere pleje til kommunens ældre.
Det var ikke hensigten med artiklen.
Artiklen skulle udelukkende gøre opmærksom på, at der er mange ledige stillinger indenfor plejefagene.
