Sønderborg: Kom til SDU Innovation Day på Alsion

Lørdag den 22. marts fra kl 15-18.30 inviteres offentligheden indenfor på Alsion til SDU Innovation Day. Her kan man opleve de forskellige studenterforeninger og den innovationskultur, der findes på SDU i Sønderborg.

Besøgende kan prøve kræfter med alt fra robotter til rollespil og escape rooms. Og hvis besøgende har mod på endnu mere innovation denne dag, inviteres man til at overvære finalen i den årlige SDU Case Competition. En innovationskonkurrence hvor 80 talentfulde studerende fra hele landet har brugt 3 dage non-stop på at udvikle ideer til udfordringer fra nogle af de vigtigste virksomheder indenfor den grønne omstilling – Danfoss, Energinet, Swipbox og Bitzer Electronics.

I et underholdende ”Løvens Hule”-format giver deltagerne hinanden kamp til stregen. Det foregår i koncertsalen Alsion og starter kl 19.00 – lige efter SDU Innovation Day.

SDU Innovation Day

Lørdag den 22/3 kl 15-18.30

Alsion 2, 6400 Sønderborg

SDU Case Competition finalen

Lørdag den 22/3 kl 19-21.00

Dørene åbner kl. 18.30

Koncertsalen Alsion