Sønderborg: Æbletræ i Apotekerhaven til mange tusinde kroner skal fældes efter hærværk

Træet bliver fældet snarest, så træet ikke står og skæmmer hele sommeren, hvor der kommer mange mennesker i og omkring Apotekerhaven. Pressefoto

Der er desværre blevet ødelagt et træ i Apotekerhaven i Sønderborg på grund af hærværk. Hærværket er så omfattende at træet ikke står til at redde. Træet, der er et æbletræ, har en værdi på 92.000 kroner.

Sønderborg Kommune har anmeldt sagen til Politiet. Hvis man har oplysninger til sagen kontakt Politiet på 114.

Træet bliver fældet snarest, så træet ikke står og skæmmer hele sommeren, hvor der kommer mange mennesker i og omkring Apotekerhaven.

Sønderborg Kommune vil plante et nyt træ i løbet af førstkommende vinter som erstatning for det, der er blevet ødelagt.