Skarven, eller ålekragen, som den også kaldes, får skylden for at tømme hav, kyst, vandløb og søer for fisk.

Med jævne mellemrum dukker diskussionen op omkring det store antal skarv, der tager tonsvis af fisk hver eneste dag i de danske vandløb, søer og ved kysterne.

I Vidåen og Skjern Å er skarven særdeles hård ved fiskebestanden.

Da man for år siden udsatte snæbel/helt i Vidåen, der var forsynet med sendere, fandt man en del af senderne under træerne hvor skarven holdt til.

Forleden tog journalist Anna Ingrisch skarv-problematikken op i en radioudsendelse med et interview af bl.a Sebastian Klein – udsendelsen kan høres via linket nederst i artiklen.

Hvor er ålekvabben?

Miljøstyrelsen:

Skarver lever udelukkende af fisk og æder hver ca. 400-500 gram fisk om dagen.

Skarven fanger især fisk under 30 cm og først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer meget med årstid og område.

Undersøgelser i en række skarvkolonier i 1992-94 har vist, at skarvernes føde i yngletiden vægtmæssigt var domineret af kun to arter: Ising (45,6%) og torsk (23,8%) efterfulgt af ålekvabbe, ulk, aborre, sort kutling, skrubbe og skalle (ialt 94,2%), medens den antalsmæssigt var domineret af de tre arter hundestejle (22,6%), ising (20,1%) og sort kutling (19,6%) efterfulgt af ålekvabbe, skrubbe, torsk og ulk (ialt 86,3%).

Nogle af disse fiskearter har også betydning for fiskerierhvervet. Især bundgarn har vist sig at være et yndet tag-selv-bord for skarverne. Naturstyrelsen har derfor igangsat forsøg med afværgegarn og ændret udformning af bundgarnene for at mindske den mængde fisk, som skarverne æder eller beskadiger i fiskernes bundgarn.

I Danmark yngler der godt 32.000 skarvpar af arten Phalacrocorax carbo fordelt på 90 kolonier langs kysterne og ved søer. Flertallet af de danske ynglefugle trækker sydpå om efteråret for at overvintre i Sydeuropa og ved Nordafrikas kyst. Trækkende skarver fra vores nabolande ankommer i løbet af sensommeren og efteråret, og nogle bliver i landet vinteren over.

Se Miljøstyrelsens forvaltningsplan for skarv 2022 her.

Citat slut.

Siden 1980`erne er ålekvabben nærmest forsvundet totalt fra kysterne i Danmark. Hvor man år tilbage kunne fange ålekvabber eks. fra molen ved Årøsund, er de fuldstændig forsvundet i dag. Og tager man en snak med bundgarnsfiskerne, så kan de højst melde om 2-3 ålekvabber om året.

Går man længere tilbage oplevede man bl.a i Aabenraa fjord, at ruserne var proppede med ålekvabber.

Forsvindingsnummeret startede med at reguleringen af skarv i form af bl.a oliering af æg på reder stoppede i starten af firserne.

Ifølge folk, der er ude i naturen, er det måske ikke kun eller alene skarven, men også en voksende bestand af sæler i de danske fjorde, der er meget hård ved fiskebestanden.

Tag selv ud og få et kig

Tager man en tur ud til stranden ved eks. Skarrev, Loddenhøj eller Barsmark i Aabenraa fjord, så kan man omgående få syn for sagen.

Her behøver man ingen kikkert for at se både sæl og skarv.

Skarven er nemmest at få øje på når de sidder og “klapper mave” – dvs. de sidder på pælene og har vingerne spredt ud.

Har man lidt tålmodighed og en god kikkert, kan man også følge med når de jagter fisk. Det kan man også opleve i Aabenraa havn ved Kilen. Her tager de både små fladfisk, torskeyngel og ål.

Og det er i øvrigt ikke kun i Aabenraa man oplever skarven som den helt store fiskeæder.

Overalt i landet melder både lystfiskere og erhvervsfiskere om skarv, der er ved at fortære hele fiskebestande.

Skarven må reguleres – men bestanden vokser alligevel – også syd for grænsen

Naturstyrelsen giver tilladelse til regulering af skarven – den har ingen jagttid. Kravet for regulering af skarven er, at man skal kunne oplyse de skader den forvolder – eks. bundgarn osv.

Reguleringsjagt efter skarv skal man dog søge længe efter i det sønderjyske område. Og om det er løsningen af udfordringen er måske tvivlsomt.

Også syd for grænsen i Tyskland melder både dambrugsejere, erhvervsfiskere og lystfiskere om store problemer med skarven, der også der æder nærmest alle fiskene.

Her kan du høre radioudsendelsen fra DR med skarven som hovedperson – KLIK HER