Skærbæk: Løb for en god sags tjeneste og støt Danske Hospitalsklovnes arbejde

Der afholdes Klovneløb i Skærbæk. Pressefoto

Søndag d. 11. september afholder Danske Hospitalsklovne Klovneløb i Skærbæk. Løbet danner rammer for en hyggelig dag for familier og venner, der samtidig bidrager til at endnu flere hospitalsklovne kan gøre en forskel for indlagte børn og unge på hospitaler i Danmark. Undervejs vil der være gratis snacks og drikkevarer doneret af Lidl.

D. 11. september fra kl. 10-12 afholdes der Klovneløb i Skærbæk. Klovneløbet har til formål at samle familier og venner til en hyggelig dag i en god sags tjeneste. Med løbet samles der ind til den landsdækkende forening Danske Hospitalsklovne, så endnu flere hospitalsklovne kan komme ud og glæde børn og unge, der må opholde sig på landets hospitaler i kortere eller længere perioder.

Ruten til Klovneløbet vil være mellem en og tre kilometer, som de fleste kan løbe med på. Og bliver man tørstig og småsulten af løbeturen, er der gratis drikkevarer og snacks med kærlig hilsen fra Lidl.