March mod Ensomhed rammer Aabenraa Kommune

Borgmester Jan Riber Jacobsen tager i mod Marchen Mod Ensomhed nu på søndag. Pressefoto


Søndag 4. september og mandag 5. september besøger aktiviteten March mod
Ensomhed Aabenraa Kommune.

Patrick Cakirli går hvert år fra uge 32 til 41 mere end 2000 kilometer i Danmark. På sin vej gør han opmærksom på kampen mod ensomhed gennem blandt andet fællesspisninger.

Igen i år er det initiativtager Patrick Cakirli, der fra uge 32 til 41 går mere end 2000 kilometer i Danmark og passerer over 80 kommuner på sin vej. Konceptet er, at Patrick Cakirli kun går videre, så
længe han har selskab. Dette er for at skabe opmærksomhed om ensomheden i Danmark,
hvor det anslås at mere end 600.000 danskere føler sig ensomme.


Patrick Cakirli går ind i Aabenraa Kommune fra Sønderborg Kommune søndag 4. september,
hvor han på kommunegrænsen bliver mødt af borgmester Jan Riber Jakobsen. Herefter går
turen til rådhuset i Aabenraa, hvor politikere og et gospelkor under GospelFamily byder
velkommen, inden dagen afsluttes med fællesspisning i Kirsebærhaven, hvor Patrick Cakirli
også holder oplæg.


Mandag morgen klokken 07.30 begynder dagen med gratis morgenmad foran rådhuset i
Aabenraa, inden Patrick Cakirli klokken 08.00 begynder dagens etape, som har mål på
rådhuset i Haderslev.


Undervejs på ruten har blandt andet Sosu-skolen, Sundeved Efterskole, Aabenraa Statsskole
og Deutches Gymnasium givet tilsagn om at følge Patrick Cakirli på dele af ruten mod
Haderslev.

Kilde: Aabenraa Kommune