Et år efter, at vandstanden er blevet forhøjet i Margrethe Kog Syd, er bestanden af ynglefugle stigende. Det viser en netop gennemført evaluering af det store naturprojekt i marsken. Det gælder blandt andre den meget sjældne engfugl hvidbrystet præstekrave, som ikke har ynglet i området siden 2007.

Højere vandstand, mere føde og færre rovdyr er målet for et stort naturprojekt for ynglende engfugle i Tøndermarsken, der er en af Danmarks vigtigste lokaliteter for vadefugle. Og noget tyder på, at udviklingen går i den rigtige retning.

En netop gennemført evaluering efter det første år viser, at bestanden af ynglefugle er på vej op i Margrethe Kog Syd. Nogle fuglearter er i 2020 endda vendt tilbage som ynglefugle efter års fravær. Det gælder blandt andre den meget sjældne engfugl hvidbrystet præstekrave, som ikke har ynglet i området siden 2007, men i år har ynglet succesfuldt sammen med de to andre arter af præstekrave, stor- og lille præstekrave.

– Vi skal være forsigtige med at hejse flaget allerede efter et år, men den første opgørelse tyder på, at engfuglene kvitterer for de forbedrede forhold i Margrethe Kog. Nu fortsætter vi indsatsen og krydser fingre for, at endnu flere engfugle vælger at sætte unger i verden netop her. Margrethe Kogs størrelse betyder, at der heldigvis er plads til langt flere ynglepar, siger Bent Rasmussen, skovrider i Naturstyrelsen.

Det ambitiøse naturprojekt skal tiltrække endnu flere engfugle til Margrethe Kog i Tøndermarsken i yngletiden. Ved at hæve vandstanden på i alt 466 hektar i den sydøstlige del af det inddæmmede område er der skabt optimale betingelser for de insekter og andre smådyr, som fuglenes unger lever af.

Regulering af mårhund og ræv er også afgørende for ynglesucces, fordi vadefugle og terner yngler på jorden og derfor er  særligt udsatte for angreb fra mårhund og ræv. Reguleringen gennemføres af Naturstyrelsen og frivillige jægere og foregår om natten.

Klydeunger på rævesikker ø
Nogle af de øvrige fugle, der i foråret valgte at yngle i området, er fjordterne, viber og klyder. Klyden har ynglet med omkring 80 par i området, og der er kommet mange klyde-unger ud af anstrengelserne, særligt på en ny rævesikret ø i klæggraven. Man har også kunne spotte relativt sjældne danske ynglefugle som svømmeænderne knarand og atlingand.

Men ikke alt er lykkedes det første år. De 50-60 brushøns, som stod i kogen omkring den 21. maj i år, valgte at flyve videre i stedet for at yngle, ligesom rødben ikke havde deres bedste ynglesæson.

– Vores ambition er, at Margrethe Kog Syd skal være et af de bedste områder for engfugle i Danmark. På den måde kan vi bidrage til, at engfuglene, herunder meget krævende arter som klyde og brushøns, kan opretholde bæredygtige bestande på landsplan. Evalueringen af indsatsen i år betyder, at vi vil lave mindre justeringer frem mod 2021. Det gælder blandt andet en større styring af vandet på engene i bestemte perioder, en særligt fokus på brushøns og en intensiveret bekæmpelse af rovdyr, siger Bent Rasmussen.

Projektet i Tøndermarsken blev medfinansieret af Nationalpark Vadehavet og med EU-tilskud fra Landbrugsstyrelsen.

Læs hele rapporten: ”Ynglefuglerapport, Margrethe Kog 2020”, Henrik Haaning Nielsen, Avifauna, aug. 2020.