SE VIDEO – Rødekro: Naturen langs med landevejen – absolut til insekternes fordel

Flotte striber på marken tæt ved vejen med masser af blomster, der trækker insekterne til. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

NATUR

Under overskriften “Bomsterhav til bierne” kan man mange steder lige nu se striber langs med landeveje i det sønderjyske, der mere minder om en prydhave end en vedligeholdt og kortklippet grøftekant.

Ikke et ondt ord mod entreprenørvirksomhederne, der har vundet licitationen i kommunen og sørger for at markeringspælene og vejskiltene kan læses, og ikke dækkes af meterhøjt græs. Regnvandet skal jo også kunne løbe væk.

Blomsterne i de førnævnte striber, der ligger et par meter fra vejbanen, er sået af landmænd og i nogle tilfælde biavlere, der på den måde er med til at dække bordet for deres bier.

Det e et skønt syn.

I Rødekro var det så flot at det skulle foreviges digitalt.

Og humlebierne er også vilde med blomsterne. Se selv på videoen.

Tæt ved Øster Højst kan man opleve det samme skønne syn.

Indrømmet, det har ikke ret meget med vild natur at gøre, men det får mig i godt humør.

God tur i det sønderjyske sommerland.

Erik Egvad Petersen