SE VIDEO – Danmark Holder Vejret: De holdt også vejret på sønderjyske Kalvø i dag

DN Aabenraa havda arrangeret "Danmark Holder Vejret" på Kalvø i dag. Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Godt 25 deltog i “Danmark Holder Vejret” på Kalvø i dag.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, der landsdækkende havde opfordret til arrangementer hvor deltagerne skulle holde vejret i 30 sekunder kl. 12.00 i dag, søndag den 29, oktober 2023.

DN Aabenraa havde ikke mindre end tre arrangementer i dag. På Kalvø, Sønderstranden i Aabenraa og i Kollund blev der afholdt “Danmark Holder Vejret”.

Iltsvind i Aabenraa Fjord – ikke alene landbrugets opgave at løse udfordringen

I Aabenraa Fjord har man i efterhånden mange år kendt til dage om sommeren, med områder hvor der opstod iltsvind.

Det kan medføre døde fisk – hvis de ikke hurtigt nok fjerner sig fra området.

Danmarks Naturfredningsforening har udnævnt landbruget som årsag til iltsvind, og at løsningen alene ligger hos dem.

Det var Gaby Scheel Knudsen fra Socialdemokraterne i byrådet i Aabenraa ikke helt enig i.

– Vi har en fælles opgave i at løse iltsvindet og dermed igen sørge for at at fisk, dyreliv og planter trives i fjorden, lød det på molen på Kalvø.

– Der er masser af fisk i Aabenraa Fjord

Desværre deltog erhvervsfisker Jens Granlund ikke i arrangementet i dag.

Det gode vejr fik erhvervsfiskeren til at tage ud og reparere sine bundgarn, der også har fået skader i forbindelse med stormen fra øst og højvandet i Aabenraa Fjord.

Jens Fürst Sørensen fra DN Aabenraa havde dog talt med Jens Granlund her til morgen:

– Der er masser af fisk i Aabenraa Fjord, jeg kan slet ikke genkende de udtalelser om at der skulle være tomt for fisk, havde Jens Granlund udtalt.

– Ifølge Jens Granlund er den helt store synder i forbindelse med mange på torsk både skarven, der tager tonsvis af fiskeyngel hver eneste dag, og sælorm, der angriber torskeyngel og nærmest suger livet ud af dem.

Måske den første “demo” på Kalvø nogensinde

En af deltagerne, der selv havde fisket fra kysten indtil muslingeskraberen kom ind og skrabte bunden blank og dermed fjernede torskene for evigt, mente at dagens “HoldVejretDanmark” måtte være den første “demonstration” nogensinde på Kalvø.

@erikegvadpetersen De holdt vejret på Kalvø i dag – Læs hele artiklen på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og arrangementer fra HELE Sønderjylland – #danmarkholdervejret #iltsvind #Kalvø #sydnytd #erikegvadpeterse ♬ original sound – www.sydnyt.dk