SE VIDEO – Årets “Klokker” blev udnævnt i Løgumkloster

Det er en våd iskold lørdag aften i Løgumkloster. 

Modne, kutteklædte mænd med levende lys i de svingende lygter er i gang med en hemmelig ceremoni. 

Et nyt medlem af Løgumkloster Klokker Orden af 2012 skal udnævnes. 

Undervejs fra Løgumkloster Kirke gennem byen bliver verdenssituationen diskuteret. Det er agtværdige mænd. Alle med rødder i Løgumkloster, og alle med en fortid, der er med fejl på fejl. Kort sagt: – De har alle som een klokket i det.

Abbed Jens Møller går foran med lygten. Han var med til at starte Løgumkloster Klokker Orden igen i 2012.

Der er tydeligt forskel på deltagerne. De er opdelt i hvide kutter og brune kutter. Skulle man få æren at blive medlem starter man i en brun kutte. Der skal udnævnes tre nye medlemmer efterfølgende før man kan søge om at få sin brune kutte udskiftet med en hvid – hvis der er en hvid klokkebroder der af den ene eller anden grund ønsker at udtræde.

Undervejs holdes der en pause på Markedspladsen. Efter et par minutters hvile går turen videre gennem byen. Målet hedder Søren Andersen. Han er tømrer og et kendt ansigt i Klosterhallen. Han har om nogen klokket i det. Forfædrene er af urmagerslægt. Søren nøjes med at skille urene fra hinanden. Ifølge oplistningen er det ikke småting han har klokket i. Af hensyn til familien springes en opremsning over. 

Ceremonien afholdes i klosteret. Her får den nye ordensbroder udleveret sin klokke og han iklædes den brune kutte. Samtlige medlemmer af ordenen ringer med klokken (max3 gange) for at fortælle om klokkebrødrenes synder det forgangne år.

Årets Klokker fik den brune kutte på lørdag aften i Løgumkloster. Fotos/video: Erik Egvad Petersen

Den nye ordensbroder Søren Jeppesen Andersen med sin egen klokke. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Fakta: 

Til udnævnelse af “Årets Klokker“, vælges en person, der har gjort en særlig indsats for Løgumkloster. Det er også en betingelse, at han har klokket i det, er villig til at indrømme det, og nok vil vedblive med at gøre det.

NB! Se også videoclip på TikTok.