Kære kunder, samarbejdspartnere og venner
Det er med dyb sorg og tungt hjerte, at jeg i dag må meddele en beslutning, som jeg aldrig troede, jeg skulle tage. Fra og med dags dato, lukker Vin & Gastro desværre. Vi har indgivet en egenbegæring, som er blevet vedtaget i retten, og dermed slutter vores rejse her.
Det har været en svær tid for os. I længere tid har vi kæmpet med en række udfordringer, der desværre har gjort det umuligt at drive Vin & Gastro videre. Mangel på mere kvalificeret personale har gjort det svært at opretholde den høje standard, vi altid har stræbt efter at levere. Samtidig har stigende omkostninger – alt fra råvarer til husleje og drift – presset økonomien i en grad, hvor vi til sidst havde flere dage, hvor vi kun lige gik i nul.
Oven i disse udfordringer har mit helbred desværre svigtet mig. Jeg har gennem længere tid kæmpet med helbredsmæssige problemer, som har gjort det vanskeligt at kunne yde den indsats, der kræves for at drive en restaurant på dette niveau. Jeg har måttet erkende, at jeg ikke længere kan ignorere de signaler, min krop sender, og det er på tide at prioritere mit helbred og bruge mere tid sammen med min familie og mine børn.
Det har været en fantastisk rejse med Vin & Gastro, og jeg vil aldrig glemme de mange gode stunder, vi har haft i restauranten. De smil, jeg har set på vores gæsters ansigter, de utallige vine, vi har delt, og de mange mindeværdige måltider, vi har serveret. Åbenrå har vist os en utrolig støtte og opbakning gennem årene, og for det er jeg jer alle dybt taknemmelig. Det er jer, der har gjort Vin & Gastro til noget helt særligt.
Selvom det er svært at sige farvel, er jeg taknemmelig for den tid, vi har haft. Jeg vil gerne takke alle vores kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere – hver eneste af jer har spillet en rolle i denne rejse.
Tak for alt. Vin & Gastro-æraen slutter nu, men minderne vil leve videre.
De bedste hilsner,
Vin & Gastro/ Kasper Faltz
Kilde: Facebook