Hunden –
Lige nu er skovene, engene og andre udendørsområder med halvhøjt græs fulde af flåter. De bider sig fast og suger blod. I værste tilfælde kan de overføre en virus til hunden. Og selvfølgelig også til mennesker.
Derfor er det vigtigt, at tjekke sin hund for flåter. Gerne flere gange om uge når det er en aktiv hund, der færdes ude i naturen i snor.
I stedet for at bakse rundt med en pincet, så kan man med fordel anvende et “flåthorn” – det minder lidt om et mini-skohorn, og har en spalt i hver ende. Hurtigt ind under flåten og “vupti” kan man hive den ud af huden og får det hele med incl. flåtens ben. På de danske apoteker kan man købe en flåtfjerner i plast – den gør samme gode gerning.
