Forleden meldte PostNord ud, at de drosler ned for pakkeshops rundt omkring. Antallet skal ganske enkelt reduceres.
Til gengæld står Bring klar til at udvide.
I takt med at Bring vokser i Danmark, ønsker leveringsfirmaet at øge servicen i hele landet. Af den grund efterlyses der nu flere pakkeshops – gerne, men ikke udelukkende, i mindre lokalsamfund.
– Vi har oplevet stor tilvækst i Danmark de seneste år, og nu vil vi gerne øge servicen over hele landet. Vi ved, at mange sætter pris på det enkle i at afhente deres pakker fra en pakkeshop, og samtidig kunne benytte lejligheden til at handle det sidste ind fra indkøbslisten. Med denne investering ønsker vi at mindske afstanden til nærmeste pakkeshop – sådan at så mange danskere som muligt, kan hente deres pakker lokalt, siger Bjarne Lauritsen, driftsdirektør i Bring.
Har du en butik, du ønsker at etablere en pakkeshop i?
Kontakt: pakkeshop@bring.com
