De høje priser på både fødevarer og energi, herunder specielt strømpriserne presser både erhvervsliv og den enkelte forbruger i denne tid.
Årsagen til de høje strømpriser ligger med basis i de høje gaspriser – ikke fordi gas er en mangelvare, men fordi leveringerne er svigtende og tildels stoppet – og strømpriserne er fortsat høje også når strømmen produceres af andre energikilder som eks. vindmøller eller solarparker.
Priserne på brænde og træpiller har omgående reageret med samme stigning.
Og det er ikke kun i Danmark forbrugerne puster over de høje el-priser – det gør i hele Europa. Og derfor er politikerne i EU begyndt at kigge på sagen og diskuterer pt. hvordan et indgreb skal se ud.
Alternativet kan blive, at borgerne ganske enkelt ikke har råd til betale for strøm og dermed varme.
Green Power Denmark: – Politikerne risikerer at skyde forbi mål og skade langt mere end det gavner med et evt. indgreb i priserne på strøm
Green Power Denmark skriver følgende mandag morgen:
EU-Kommissionen har lagt op til ændringer i det internationale elmarked for at tage toppen af de høje priser, der presser både forbrugere og virksomheder. Fredag tog EU’s klima- og energiministre så hul på diskussionerne i et sagskompleks med en udpræget mangel på gode løsninger her og nu.
Arbejdet fortsætter i den kommende uge, og Green Power Denmark har flere gange advaret politikerne mod at forfalde til indgreb, der lyder godt på overfladen, men risikerer at skyde helt forbi mål og i værste fald skade langt mere, end det gavner.
Elmarkedet er nemlig en grundigt gennemtænkt markedsøkonomi, der opererer ud fra den grundpræmis, at den billigste metode til at producere strøm får lov først, mens den sidste metode, der er brug for i en given time, bestemmer prisen for det hele. (Citat slut).
Om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm.
Green Power Denmark har ca. 1.500 medlemmer og repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
Green Power Denmark blev grundlagt den 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. Kilde: Green Power Denmark
