– Vi har modtaget anmeldelse om fund af en mulig granat i forbindelse med gravearbejde på Skovbrinken i Sønderborg, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politi og Forsvarets Bomberydningstjeneste er på vej til stedet.
Der er ikke fare for menneskeliv.
– Der er opsyn på stedet, indtil myndighederne ankommer, og vi opfordrer borgerne til at holde sig på afstand.
– Tidshorisonten er p.t. ukendt i forhold til, hvornår vi vil være færdige på stedet.
