Påskelørdag den 16. april starter laksesæsonen i Vidå og Brede Å – og der er flere laks til lystfiskerne i Brede Å

Foto fra lakspremieren i Vidåsystemet 2021 - det er fisk som disse lystfiskerne går efter fra 16. april. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Det bliver igen en hektisk lørdag morgen for lystfiskerne. Laksesæsonen starter lørdag den 16. april. Igen i år er der kvoter for hvor mange laks lystfiskerne må fange.

Har man fanget 1 laks er sæsonen således nærmest afsluttet – hvis den da ikke genudsættes. Princippet gælder med 1 laks pr. lystfisker.

Så er der heldigvis også havørreder, der kan fiskes efter resten af sæsonen.

Vidåen med samme laksekvote som sidste år

Reglerne, der er lavet af DTU`s afdeling for fiskepleje har fastlagt følgende for Vidåen i år.

  • Der må maksimalt hjemtages 35 laks på 73 cm eller derunder og 35 laks over 73 cm. Længden på laks måles som totallængden. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 6 nævnte områder fra den 16. april til og med den 31. oktober.
  • Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Vidå vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelsesgrupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 7, litra a, nævnte områder i Vidå vandsystem fra den 16. april til og med den 31. oktober.
  • Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Vidå vandsystem.
  • Indrapportering af laks foregå inden kl. 24.00 på dagen, hvor laksen er fanget, og det gælder både hjemtagne og genudsatte laks. Oplysninger om fangst både hjemtagne og genudsatte laks skal være offentligt tilgængelige på: www.vidaa.dk.

Her kan du se de forskellige laksekvoter i det sønderjyske

Laksekvoten for Brede Å

Laksekvoten for Vidå

Laksekvoten for Ribe Å/Gelså

Kilde: DTU Fiskepleje