Der er noget skønt ved at lave sit eget brænde. Det giver sved på panden og ømme muskler når man er i gang.
Man får prøvet sit udstyr af.
Virker det?
Kan det holde?
Og efter godt 18 måneder kan man hente brændet ude i skuret og lægge det i brændeovnen, og glæde sig over varmen og gløderne.
Så er man da lidt stolt.
Lidt lejrbål og stenalder over det.
Da jeg selv startede for godt 30 år siden havde jeg en idè om at en skarp bøjlesav og en økse kunne klare opgaven.
Jeg blev klogere.
Meget klogere.
Øksen er stadig en stor del af brænde-produktionen, men bøjlesaven er skrottet.
Efter en endeløs jagt på den helt rigtige kædesav er jeg endt op med el-kædesav og batteridrevet kædesav.
Det gamle æbletræ, eller som her, mirabelletræet skulle fjernes. Udtynding og gamle træer, der skal fjernes, er en del af havearbejdet i årets første måneder. Gerne inden det begynder at blive varmt i vejret.
El-kædesaven er en lise for sjælen
– Selv den største og stærkeste kædesav er intet værd når kæden ikke er skarp.
Omskrevet til at selv en lille kædesav kan fælde de største træer, bare kæden er skarp.
Den gælder endnu.
Selvom antallet af aktive kædesave hos private er faldet i takt med pillefyrets indtog i hjemmene.
Man kan klare de fleste opgaver når det drejer sig om frugttræer og gamle gran, der har fået lov til at udvikle sig i højden, med en el-kædesav. Både dem med kabel og de nye batteridrevne.
Efter at have haft kablede el-kædesave i efterhånden et par år er tilfredsheden fortsat meget stor. En skarp kæde er det vigtigste.
De første erfaringer med en batteridrevet el-kædesav er positive. Den viste sig hurtig at kunne endnu mere end bare afkviste og skære tynde grene over.
Med en skarp kæde
Det er så ikke første generation af de batteridrevne kædesave, der har fundet vej til den parklignende have i det sønderjyske.
Fordelen ved elektriske redskaber er minimal larm, kun larm når der skæres, ingen udstødning og ingen ødelagt skulder når kædesaven skal startes.
Alt udstyr produceres af forskellige – skulle det ligne et bestemt mærke på fotos er det rent tilfældigt. På den rigtige årstid kan man købe gode flækøkser selv hos discount-butikkerne.
Fæld og flæk
Lad være med at fælde træer for brændets skyld. Man bliver uvilkårligt skuffet. Et æbletræ fylder nemlig ikke ret meget i brændeskuret. I vores have fældes der kun træer, der alligevel ville være væltet ved den næste storm eller træer, der har fået skader.
Man finder hurtigt ud af, at brænde fra et æbletræ eller et mirabelle-træ er rigtig godt brænde. Det er tungt og sejt. Efter omkring 18 måneder lagring udendørs, beskyttet mod fugt fra oven, er det perfekt og laver gløder, der varer længe i brændeovnen, og gør det nemt at tænde op i de næste stykker brænde.
Det nemmeste er selvfølgelig når man kan nøjes med at kappe træstykket – det er nemt og fint med tykkelser op til 30 cm – derudover skal de kappes og flækkes. I øvrigt viser det sig at træ der er flækket også tørrer hurtigere under gode forhold med masser af luft og ingen jordkontakt.
Det bedste er, at starte med at flække ganske kort tid efter man har fældet træet. Så er det saftigt og flækøksen har nemt ved at slå igennem.
Ind imellem kan det være som at skære et stykke sandkage ud og andre gange er træet hårdt som metal.
Knaster og forvoksninger er udfordringer.
Selvom din brændeovn kan tage brænde op til 35 cm i længden, så er det en god idè at holde sig under – gerne stykker på 20, 25 og 30 cm også.
Lav ikke brændestykkerne større end du kan tage fat om dem med een hånd – og fjern mindre grenstykker mens du flækker træet.
Udstyr:
Batteridrevet kædesav – 30 cm sværd
1 ekstra kæde
Kædeolie
1 fil
Flækøkse – komposite håndtag
Trykluft til rengøring af saven efter hver indsats
Vigtigt!
Man arbejder aldrig alene med en kædesav – altid mindst to personer.