Har du hentet den nye INFO-app? Information fra myndighederne til borgerne direkte på mobiltelefonen…

DK Update er navnet på den nye app, der samler væsentlige operative meddelelser fra myndighederne til borgerne.

I appen vil det være muligt at få meddelelser direkte fra for eksempel politiet.

– Med DK Update sikrer myndighederne, at danskerne kan få væsentlige beskeder fra myndighederne hurtigst muligt direkte på deres telefon.

Det er en vigtig kommunikativ samfundsopgave, som Ritzau meget gerne påtager sig, siger adm. direktør Jacob Kwon.

Appen kan nu hentes i Apple Store og Google Play, og indtil videre vil man kunne modtage meddelelser fra alle landets politikredse, Anklagemyndigheden og Beredskab Hovedstaden.

Men det er ambitionen at samle så mange myndigheder som muligt i appen, så borgerne kun skal orientere sig et sted.

– Myndighederne har et behov for at kunne kommunikere hurtigt og klart til borgerne, når der sker noget nu og her.

Det er det behov, som DK Update løser ved at videreformidle korte operative meddelelser, siger Jacob Kwon.

DK Update er en forlængelse af den tjeneste, Ritzau allerede leverer til adskillige myndigheder, der kan sende meddelelser direkte til praktisk talt alle landets redaktioner. Journalister har et behov for hurtigt at kunne modtage meddelelser fra myndighederne, og med DK Update-appen bliver det nu endnu lettere.

– Der har været et stort ønske fra medier og journalister om, at vi byggede en app, så de kunne få meddelelser direkte på deres telefon og samtidig kunne få notifikationer, når noget nyt skete, siger product manager i Ritzau, Arent Rønn.

Appen er blevet frigivet og er allerede nu tilgængelig for alle borgere.

Søg på: DK Update…..sådan her ser appen ud…