Open By Night i Tønder fredag den 02. oktober 2026 – kl. 10-21 – Med et hav af oplevelser – bl.a gratis halloweentog på gågaden…

Arkivfoto - Open By Night i Tønder byder bl.a på en GRATIS tur med halloween-toget. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Det bliver en Open By Night, hvor der igen sker en masse i gågaden i Tønder. 

– Butikkerne holder åbent fra kl. 10.00 – 21.00 – enkelte butikker kan have andre åbningstider. 

Fra gratis bogpluk til hjemmeværnsøvelse og 25 års jubilæum 

Halloween-toget kører fra kl. 17.00 – Afgang fra banegården i Østergade – GRATIS kørsel i forbindelse med Open By Night.

GRATIS Bogpluk – Jefsen Bog & Idè har igen hængt bøger op i træerne på gågaden – man må plukke sig en (1) bog fra kl. 20.00. 

Science-show på Torvet – Specielt for børn – Forestillinger kl. 17.00 og igen kl. 19.00 – Drønspændende.

Hjemmeværnet afholder øvelse på gågaden – De har hovedkvarter ved Kogade – Kig ind til dem fra kl. 16.00 – 21.00.

Kreditbanken Tønder er på gågaden fra kl. 16 til 18 og byder på “cornhole”  konkurrence for børn og voksne.  

Torvets Pølser: Her kan man raffle om et Slush Ice-shot. 

DGI-Fakkelløbet med Tønder Løbeklub som arrangør, starter kl. 19.45 i Østergade.

25 års jubilæum på gågaden i Tønder

Tønder Sparekasse kan i år fejre 25 års jubilæum i byen. Det markeres fredag den 02.10.2026 ved Open by Night, hvor sparekassen i tidsrummet kl. 14.00-18.00 vil være til stede i en lille Pavillon foran Sparekassen.

Her kan du møde Sparekassens medarbejdere. I Pavillonen vil der være mulighed for at deltage i en spændende konkurrence (gælder kun personer over 18 år) hvor Sparekassen samlet uddeler 25 Tønder bygavekort gavekort a´1.000 kr.

Tønder Spejderne: – Vi tænker at komme op i gågaden mellem kl.19-20 og være udklædte, hvor vi samtidig kan gøre lidt reklame for vores Halloween-event, som i år bliver på Det gamle seminarie i Tønder, som bliver til “Ondskabens Hotel” for et par dage. 

Imerco Tønder: – Vi bager gode råd fra 15-17. Og vi byder på slushice hele dagen. Og Imerco giver 20% på alle ikke nedsatte varer. 

Og der kommer sikkert mere til, lyder det fra handelsstandsforeningen.

– Kig ind på gågaden i Tønder fredag den 2. oktober 2026 og få en god oplevelse ved Open By Night…..

Arkivfoto – Gågaden er pyntet i bedste haloween-stil til Open By Night den 2. oktober 2026.
Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk