Onsdag morgen efter regnen: To ørreder i løbet af 20 minutter i Mjøls Lystfiskeri

Onsdag tidlig morgen efter regnen - de huggede flittigt på discount-gennemløberen i Mjøls Lystfiskeri - Fotos/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Da regnen stoppede igen tidligt onsdag morgen, så var det tid til en tidlig tur med fiskestangen igen.

Turen gik til Mjøls Lystfiskeri ved Rødekro.

Og der var hug på krogen.

I løbet af bare tyve minutter, to flotte regnbueørreder.

Perfekt til grillen og rygeovnen.

Det var igen discount-gennemløber-blinket Rotas fra DAM, der lokkede fiskene til hugt.

16 gram, pangfarvet og til en ti`er med trekrog.

Det er da discount.

Selvfølgelig kan man også fange ørrederne i Mjøls med andre metoder.

PowerBait – med hvidløg/garlic – Sunshine Yellow – serveret på en trekrog str. 10 i ca. 2,5 meters dybde enten med et bombarda-flåd eller et andet flåd, der ikke må være for stort. Husk et splithagl ca. 25 cm fra krogen for at holde PowerBait`en nede.

Mjøls Lystfiskeri er også det fiskevand hvor man kan tage børnene med og give dem en naturoplevelse. Har man lidt held, og larmer ikke for meget, så kan man se isfuglen og fiskeørnen sammen med de toppede lappedykkere.

Se videklip under fotos – Youtube og TikTok

Den er bare god – Rotas fra DAM – 16 gram og i en pangfarve – og til discount-pris.
Fotos/video: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk
Ørrederne er vilde med PowerBait med hvidløg. Sunshine Yellow er en af favoritterne.
Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

@sydnytdk Mjøls Lystfiskeri – Onsdag morgen 23-07-2025 – De hugger på gennemløber – Se hele historien på www.sydnyt.dk – GRATIS nyheder og info fra HELE Sønderjylland – HVER dag…#mjøls #mjølslystfiskeri #gennemløber #rotas #putandtake #erikegvadpetersen #sydnytdk ♬ original sound – www.sydnyt.dk – Sønderjylland