KLUMME: Det vil nok være synd at sige at det kom henover natten.
Nej, det kom listende nærmest om natten over en længere periode.
Tårnhøje benzinpriser blev fordoblet af strømpriser, der med raketfart røg til vejrs.
Et økonomisk tilbageslag for rigtig mange forbrugere.
Energitunge virksomheder fik store problemer, og en del lukkede ganske enkelt.
Frysere i de lokale supermarked udløste fyresedler.
Energiselskaber og energibrokere med milliarder af forbrugernes penge i kassen.
På forskud.
Kilowatpriser, der fortsat er høje.
Aconto-betalinger er hos mange forbrugere afløst af månedsregninger med det faktiske forbrug.
Og pludselig skal man tænke sig om før man starter vaskemaskinen eller lader sin el-bil op.
Nu er det ikke længere nok at have en fyldt vask, nu skal man også holde øje med hvornår man tænder maskinen.
Strømmen er nemlig “billigst” på bestemte tidspunkter af døgnet.
Allerede i morgen kommer den næste forhøjelse.
Denne gang er der igen tale om en forhøjelse på selve strømprisen og en helt ny fast årlig afgift.
Læs mere om den nye afgift her: Ny afgift
Aktiespekulationer nærmest afløst af kilowat-spekulationer
Og pludselig, som ud af tågen, fandt vi danskere ud af at vores energi – strømmen – ikke bare blev handlet fra producent til eks. vores eget andelsselskab Norlys, men må en større omvej gennem en række af selskaber, der også skulle have penge/fortjeneste, og spekulerede i energi og energipriser.
I dag, set i bagklogskabens lys, er det måske tiden for borgerne at bruge LAG-penge til at gå ind og producere energi.
Solarpanelerne, der i øvrigt til 90% kommer fra Kina, er nemlig langt nede i pris.
Og mon ikke man mange steder kunne finde et par hektar jord til fællesskabet på samme måde som forsamlingshusene mange steder har fået deres genfødsel?
Læs mere her: Ansatte i energiselskab ville have 1,1 mia.
Vindmøller og solaranlæg helt ind på kroppen af beboerne
Også på anden måde er både vindmøller og solaranlæg kommet til at spille en stor rolle for borgere og forbrugere.
De nye “energi-entreprenører” kan slet ikke få nok sammenhængende arealer til deres anlæg.
Mange steder er man nu oppe på at mere end den lokale kommunes energiforbrug bliver produceret.
Projekter kommer hastigt ind til kommunerne, der ikke kan andet end behandle sagerne iht. lovgivningen.
Hverken vindmøller eller solaranlæg skæpper i kommunekassen overhovedet.
Penge, der kommer til udbetaling iht. lovgivningen for anlæg placeret ude på landet, anvendes til projekter inde i byområderne.
Nu blev det med et hug slet ikke så attraktivt at bo ude på landet mere.
Slut med at have en stald og et par heste eller en lade hvor man kunne gå og rode med sin hobby.
Og slut med at købe en ejendom uden at se hvordan området i fremtiden kunne tænkes at udvikle sig.
Nu er det ikke længere store svineproducenter, men biogasanlæg, vindmøller, solaanlæg og methanolfabrikker, der sætter dagsordenen for såkaldte landlige områder.
– Fortsættes…..