Klimaskovfonden har netop givet støtte til knapt 500 hektar ny skov over hele landet. Det svarer til hele den sydfynske ø Strynø. Skovene vil bidrage til Danmarks klimaindsats ved at binde 170.000 tons CO2. Samtidig er skovene placeret, så de beskytter drikkevand og vandmiljø.

Få dage efter, at forhandlingerne i Grøn Trepart er mundet ud i en aftale om blandt andet at rejse 250.000 hektar ny skov, har statens egen fond til skovrejsning, Klimaskovfonden, givet tilsagn til 486 hektar ny skov fordelt rundt i 30 kommuner. Og skovene kan hurtigt blive til virkelighed. 

”Klimaskovfonden er allerede i fuld gang med at levere på målet om mere skov i Danmark, og vi er klar til at opskalere indsatsen. Vi oplever stor interesse fra lodsejere og har med denne ansøgningsrunde fordoblet antallet af ansøgere i forhold til sidste runde, blandt andet fordi de får hurtigt svar og kan sætte spaden i jorden og plante træerne i en hastighed, der er så afgørende i klimaindsatsen. De 50 nye skove, vi sætter i gang nu, er et glimrende bevis på, at vi kan få skovrejsningen op i gear med attraktive støtteordninger, siger Kirsten Brosbøl, der er forperson i Klimaskovfonden.

Størstedelen af de nye skove under Klimaskovfonden bliver plantet hos private jordejere eller landmænd, der tager jord ud af landbrugsdrift for at rejse skov på deres ejendom. 119 hektar ny skov rejses på arealer, der er ejet af kommuner og kirker. 

En del af de nye skove bliver urørt skov

Et nærmere kig på de første 50 nye skove, Klimaskovfonden har støttet, viser, at langt de fleste af skovene indeholder områder, hvor træerne skal komme af sig selv og blive til urørt skov. Det er med til at understøtte biodiversiteten i de nye skove.

Når Klimaskovfonden giver støtte til at rejse en ny skov, stilles der krav om at mindst 10 % af arealet udlægges til biodiversitetsareal uden skovdyrkning. En opgørelse af arealerne i de første 50 detailplanlagte projekter viser, at urørt skov det mest udbredte af biodiversitetsarealerne. Den urørte skov etableres typisk som det, der på skovsprog kaldes naturlig tilgroning, hvor naturen i højere grad selv får lov at udvikle sig, med de træer, buske og planter, der naturligt indvandrer på arealet. På nogle arealer, med stort næringsstofindhold eller med få frøkilder (skovtræer) i nærheden, kan det give god mening at benytte sig af assisteret naturlig tilgroning, hvor der plantes få træer og naturen på den måde får en hjælpende hånd. 

”Vi oplever, at mange nye skovejere er interesserede i at lave særlige tiltag, der på sigt skaber bedre vilkår for natur og biodiversitet. De har selv stor glæde af at følge med i hvordan naturen udvikler sig, og når de sammensætter deres skov, vil de gerne skabe spændende og varieret natur med urørt skov, lysåbne arealer eller søer,” siger Kresten Petersen. 

Se mere her: https://www.klimaskovfonden.dk/vores-projekter

Kilde: Klimaskovfonden