Ny leder hos Aabenraa Live klar til at værne om og udvikle livemusikken i
Aabenraa


Bestyrelsen bag Aabenraa Live har ansat Maria Jeppesen som ny leder af Aabenraa Live
pr. 13. marts 2023. Den nye leder kommer ikke blot med en baggrund i musikbranchen,
men også bredt i kulturbranchen og brænder for at binde kulturgenrerne sammen – altid
med udgangspunkt i musikken.
Den nye leder glæder sig over det nye samarbejde – og muligheden for at kunne
give noget tilbage til Sønderjylland – en landsdel som hun holder rigtig meget af.

– Jeg er indfødt sønderjyde og har et stort ønske om at være med til at sætte vores
region på musiklandkortet og gøre Aabenraa endnu mere attraktiv for kulturbrugeren.


– Jeg er selv storforbruger af kultur, elsker en god koncert med en kold fadøl og derfor vil
jeg arbejde hårdt for fortsat at styrke musiktilbuddene i kommunen” udtaler Maria
Jeppesen.


Maria Jeppesen er født og opvokset i Haderslev, og flyttede tilbage til byen i sommer
sammen med familien. Hun er uddannet eventkoordinator og blev udlært i “Huset-KBH”,
som er et autoritært og folkeligt kulturhus, hvor man får lov til at tage ansvar, hvis man
har ambitioner og gå-på-mod. Det havde Maria og hun fik derfor hurtigt lov til at stå for
større musik- og teaterprojekter. Senere gik karrierevejen forbi både festivaler, comedyshows, større gallashows for DR og TV2 og i nyere tid har Maria udviklet live-formater
for det legendariske TV-program Troldspejlet, der bl.a. har resulteret i
symfoniorkesterkoncerter rundt omkring i landet med opførsel af film- og
computerspilsmusik.
Aabenraa Live er en professionel koncertorganisation, der i årene 2022-2024 er udpeget
til Genre- og Netværksspillested. Det betyder, at jobbet indebærer et fokus på at indgå
nye samarbejdsrelationer, publikumsudvikling, de smalle musikgenrer, up-coming
musikere, talentudvikling og at afprøve nye metoder. Aabenraa Live laver koncerter i
hele Aabenraa Kommune.

Maria ser frem til at kaste sig over musikprogram for 2023 og
2024, møde alle de frivillige samt alle samarbejdspartnerne ved Aabenraa Live og ikke
mindst at videreudvikle på Aabenraa Live, så både publikum og kunstnere får en god
oplevelse til arrangementerne ved Aabenraa Live.

Kilde: Aabenraa Live