Vi har fået en ny havplan.

Den skal beskytte og forbedre naturen, miljøet og fiskene i havene rundt om Danmark.

Hvad angår Aabenraa Fjord og den danske del af Flensborg Fjord har det bl.a været et ønsle fra de sønderjyske borgmestre og muslingefiskeriet stoppes.

Læs også denne artikel om muslingefiskeri i Aabenraa Fjord/Flensborg Fjord.

Det er blevet stoppet i den tyske del af fjorden for mange år siden.

Nu får de deres ønske opfyldt.

Muslingefiskeriet i Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord er en del af den nye havplan og fiskeriet efter musilingerne skal stoppes.

Vi kender dog ikke den aktuelle dato for stoppet endnu.

Mange forskellige påvirkninger af fiskebestanden

Kigger man tilbage med lystfiskerøjne på Aabenraa Fjord, fiskebestanden og de fisk, lystfiskerne fanger og fangede, så blev der fanget mange torsk og havørreder selv da muslingeskraberen var i gang.

Enstedværket med sit varme kølevand sørgede for at Aabenraa Fjord altid var mindst 1-2 grader varmere end andre fjorde i Danmark.

Det “trak” mange ørreder til området og de voksede fantastisk hurtigt.

Der er brugere af Aabenraa Fjord, der dagligt har kontakt med fjorden, fiskene og havbunden, og som ikke tror på, at det vil hjælpe fiskebestanden i Aabenraa Fjord når muslingefiskeriet stopper.

Nærmest tværtimod.

Hver gang, der rodes op i havbunden frigøres fødeemner for fiskene.

Det er også det lystfiskerne oplever.

I dag fanges der, pudsigt nok, masser af fladfisk både af lystfiskerne fra lystfiskerkutterne, og også fritidsfiskerne med deres garn tonser fladfisk op bl.a tæt ved Sønderstrand.

Og har man kigget en aften på havnen i Aabenraa hvor der fiskes med sandorm eller sandildere, så fanger de altså mange fladfisk.

Flere end for år tilbage.

Torsken savnes.

Havørreden savnes på trods af gydegrus og udsætninger.

Husker man tilbage til 70erne og 80`erne blev der udført mundingsudsætninger, og det medførte, at lystfiskere fra hele landet og Tyskland valfartede til Aabenraa Fjord for at fiske efter havørreder fra kysten.

Mundingsudsætninger virkede nemlig.

Dengang.

Forureningen fra den store brand i Fredericia har nok ikke alene skylden for manglen på torsk, ålekvabbe og havørred.

Store kolonier af skarv, der lige nu også har et stort kuld unger at føde, trækker rigtig mange tons fisk ud af fjorden og de omliggende søer.

Skarven var ikke et problem eller en udfordring i 70erne eller 80erne.

Kommentar: Hvem gør hvad?

Flot med en ny havplan.

Man kunne måske have en mistanke om, at det mere drejer sig om havvindmøller end om selve naturen og fiskene.

Fiskene og lystfiskerne trænge mest lige nu.

Der er i øvrigt også forlydende om, at det obligatoriske fisketegn igen skal stige.

Lystfiskerne egen organisation går ind for stigningen.

Måske kommer der også midler fra den side til at hjælpe fiskebestanden i havet effektivt, så vi ikke kun har et fremragende laksefiskeri i Varde å, Skjern Å, Gudenåen og mange andre vandløb.

Kunstig opdræt og effektiv udsætninger af torsk, ålekvabbe og havørred kunne måske denne gang stå lidt højere på listen.

For vi kan jo konstatere, at det giver ikke rigtig noget på krogen til lystfiskerne når indsatsen altid kun drejer sig om at få vandløb til at genslynge sig, eller få en masse grus eller store sten lagt ud.

Det ser da flot ud selv et år eller to efter indsatsen.

Men hvorfor ikke være ærlige og fortælle, at det drejer sig om at få fisk på krogen.

Og lad os så få flere af de unge væk fra skærmen og ud med stang og snøre.

Det kunne være en plan.

Den nye havplan

Regeringen har, sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale om Danmarks Havplan.

Naturbeskyttelse og biodiversitet er centrale elementer i aftalen om Danmarks Havplan. Andelen af strengt beskyttede områder på havet vil gradvist øges til 8 pct. af havarealet i 2028 og 10 pct. streng beskyttelse i 2030. Danmark vil med aftalen leve op til 2030-målsætningen i EU’s biodiversitetsstrategi på havet.

Aftalepartierne er bl.a. enige om at fordoble udlægget i havplanen til vedvarende energi og energiøer. Det betyder, at ca. 30 pct. af havarealet i havplanen vil blive dedikeret til vedvarende energi. Det vil muliggøre en omfattende udbygning af vedvarende energi på det danske havareal og spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Samtidig kan det medvirke til at gøre Danmark og Europa uafhængige af fossil energi.

Derudover afsættes der i aftalen 75 mio. kr. til at understøtte en bæredygtig udvikling af det danske fiskerierhverv, herunder fremme af nye teknologi og bedre samspil mellem miljø og natur.

Miljøminister, Magnus Heunicke, udtaler:

”Jeg er meget stolt af, at Danmark nu opnår over 30 procent beskyttede havområder og 6 procent strengt beskyttet hav. Samtidig har vi aftalt et mål om 10 procent strengt beskyttet hav i 2030. Det er en markant forøgelse særligt af vores strengt beskyttede havområder, og det har vores pressede havnatur hårdt brug for. Fra hummeren til marsvinet giver vi nu havets arter og natur bedre vilkår. Med aftalen ønsker vi også at reducere arealet til råstofindvinding. Vi skal have de danske havarealer tilbage i god tilstand, og dette er et stort skridt i denne retning.”

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, udtaler:

”Jeg er glad for, at vi i dag kan præsentere en havplan, der både understøtter en grøn og bæredygtig udvikling af dansk fiskerierhverv og sikrer mere vindenergi og bedre naturbeskyttelse. Fiskeriet er afgørende for at skabe både vækst og arbejdspladser i kystområderne. Derfor har vi afsat 75 mio. kroner til at understøtte udviklingen af fiskeriet. Samtidig er vi enige om, at fiskerne skal sidde med ved bordet, når der skal planlægges f.eks. havvindmølleparker eller andre aktiviteter på havarealet de næste 10 år.”

e med, at vi nu får 10 procent strengt beskyttet natur i 2030 i havplanen. Der er fundet svære balancer i aftalen, så der er plads til natur, fiskeri, forsvar og havvind. Det er alle vigtige områder. Det har desuden været vigtigt, at havplanen drøftes løbende, så det bliver muligt at komme i mål med en havplan, som også de der til dagligt bruger havets arealer, kan se sig selv i. Endelig er det centralt for det Det Konservative Folkeparti at påpege, at åben-dør-ordningen genoprettes i henhold til gældende lovgivning, så rentable havvindprojekter kan realiseres. Det ændrer havplanen ikke på!”

Kilde: Erhvervsministeriet