Norlys støtter projekter i Aabenraa, Haderslev og Tønder med million – se projekterne her

Lige fra bord/bænkesæt til Det Levende Rum i Haderslev, en ny rundgang på Damgård Mølle i Rødekro, renovering af original træbarak på Zeppelin og Garnisonsmuseet i Tønder til Find Vej i Løgumkloster, har støtten fra Norlys fundet vej til ansøgerne.

Se flere projekter nedenstående.

https://norlys.dk/media/pvhnrajt/norlys-vaekstpulje-syd-2-runde-2021.pdf

Norlys Vækstpulje har gennemført årets anden uddelingsrunde, hvor 171 projekter og initiativer samlet har modtaget 13 mio. kr. Denne gang er tre bæredygtige iværksætterprojekter uden for Norlys’ ejergeografi blandt de glade modtagere. Samtidig er der ansøgningsfrist for den tredje og sidste uddelingsrunde den 1. oktober.

Norlys Vækstpulje uddeler hvert år 50 millioner kroner til projekter og initiativer, der kommer energi- og telekoncernen Norlys’ godt 735.000 andelshavere til gavn i den såkaldte ejergeografi – altså i det jyske, hvor andelshaverne bor.

Samtidig bakker vækstpuljen også gerne op om initiativer uden for området, hvis de fremmer digitalisering og grøn omstilling i et bredere perspektiv.

Se mere på www.norlys.dk.