Efterårsplantemarked i Tønder

I følge kalenderen er det efterår – og det er også plantetid, og tid til Tønder Kreds’ Efterårsplantemarked.

Det foregår i Tønder Gymnasiums skolegård. Og det er gratis at komme ind. 

Der er mulighed for kaffe/the at varme sig på. Kaffeudskænkningen vil bestyrelsen i Tønder Kreds stå for.

– Vi glæder os til at se rigtig mange glade deltagere og haveinteresserede, udtaler formand Maj-Britt Petersen og fortsætter – Vi har et godt samarbejde med Tønder Gymnasium, og er meget glade for at få lov til at bruge deres skolegård.

At deltage i Tønder Havekreds’ plantemarked er gratis, både som stadeholder og som gæst. Stadeholdere “betaler” med en plante el. lignende som gevinst til tombolaen. 

Tønder Havekreds plantemarked har åbent lørdag den 25. september kl. 10.00 – 14.00.

Tønder Gymnasium er beliggende på Astronom Hansensgade 9.

Tilmelding ikke nødvendig, men det henstilles, at man respekterer bestyrelsens anvisninger angående stadepladser.

Haveselskabets regler og retningslinjer skal overholdes.