Nordsøtopmøde i Esbjerg i dag: Historisk erklæring skal sikre grøn strøm til 230 mio. europæiske husstande

Energi bliver de kommende års store arbejdsopgave. Solarparker i Aabenraa Kommune danner nu basis for to brintfabrikker i hhv. Aabenraa og ude på landet i Kassø. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Med den kraftige vestenvind i håret og bølgerne fra Nordsøen brusende i baggrunden underskrev statslederne fra Tyskland, Belgien og Nederlandene en historisk ambitiøs fælleserklæring med statsminister Mette Frederiksen, der skal gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter for hele Europa. Til sammen vil de fire lande mindst tidoble kapaciteten af havvind frem mod 2050.

Klimakrisen kræver en markant grøn omstilling af Europas energiforsyning i de kommende år. Samtidig har Ruslands invasion af Ukraine slået fast, at europæisk samarbejde er vigtigere end nogensinde før, og at en omstilling væk fra sort energi skal gå stærkt. Derfor vil Danmark høste Nordsøens fulde havvindspotentiale og sætte grøn strøm til vores europæiske naboer gennem anlæggelsen af nye energiøer.

På dagens Nordsøtopmøde i Esbjerg underskrev statsminister Mette Frederiksen en historisk ambitiøs erklæring med den tyske kansler Olaf Scholz, den nederlandske premierminister Mark Rutte og Belgiens premierminister Alexander De Croo. Sammen vil landene kunne levere 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050. Det kan forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm.

“Dagens topmøde er intet mindre end historisk. Vi er blevet enige om en ambitiøs erklæring, der ikke alene kommer til at forsyne hele Europa med grøn strøm, men som på sigt også kan bidrage til produktionen af grønne brændstoffer til skibe, fly og lastbiler. Alle fire lande ser det enorme potentiale, som Nordsøens kraftige blæst tilbyder os, og vi står klar til at høste det. Det er fælles beslutninger som disse, der gør en afgørende forskel, når vi skal tackle både klima- og energikrisen, hvor det er bydende nødvendigt at blive uafhængig af sort energi fra Rusland,” siger klima- og energiminister Dan Jørgensen.

Ved topmødet blev statslederne ledsaget af deres respektive energiministre. Også her blev der underskrevet en række erklæringer, der konkret anviser, hvordan landene vil føre de ambitiøse visioner ud i livet. Bl.a. indgik Danmark og Belgien aftale om, at Belgien skal kobles på den første energiø i Nordsøen.

“Det er en historisk dag for Europa og Belgien. Sammen med Danmark, Tyskland og Nederlandene går Belgien forrest for at samarbejde om at gøre Nordsøen til et grønt kraftværk i Europa. Energi bliver i dag brugt som et våben, og vores familier og virksomheder er ofrene. Ved at sætte turbo på grøn energi kan vi hurtigere udskifte gas og olie, især fra Rusland, med vind og grøn hydrogen. På den måde øger vi vores energiuafhængighed og mindsker vores regninger. Belgien sætter fart på energiomstillingen ved at firedoble havvindskapaciteten i den belgiske del af Nordsøen, skabe en hybrid-energiø og koble os til vores nabolande,” siger den belgiske energiminister Tinne Van der Straaten.

“Det er et spændende samarbejde mellem de fire lande, som vil hjælpe os – og Europa – med at øge den grønne energiproduktion og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Alle fire lande er i en unik position til at udnytte de naturressourcer, Nordsøen byder på: Rigelig vindkraft og en lavvandet havbund. Ved at forbinde energiøerne, dele ressourcer og viden vil vi få mulighed for at opfylde vores fælles mål, og jeg ser frem til at videreudvikle vores fælles planer,” siger Rob Jetten, Nederlandenes energi- og klimaminister.

“Det er en vigtig dag for at reducere vores afhængighed af gasimport og opnå klimaneutralitet. Ved at udvikle samarbejdsprojekter med vores Nordsøpartnere kan havvind implementeres hurtigere og mere effektivt og nye potentialer for grøn brint kan udnyttes. For at realisere projektet hurtigt, har vi også brug for de rigtige regulatoriske rammebetingelser,” siger Tysklands økonomi- og klimaminister, Robert Habeck.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og EU’s energikommissær Kadri Simson deltog desuden også i topmødet. Europa-Kommissionen præsenterede onsdag morgen sin plan for at blive uafhængig af russisk gas. Erklæringerne på Nordsøtopmødet forventes at hjælpe EU et stort skridt tættere målet.

“Med REPowerEU-planen, som blev offentliggjort i dag, giver EU endnu et boost til vedvarende energi og reducerer vores afhængighed af fossile brændstoffer, især russisk gas. Som en del af tiltagene til at fremskynde den grønne omstilling har vi foreslået at gøre tilladelser i EU hurtigere og mere strømlinede, hvilket vil hjælpe os med at udnytte havvindpotentialet i Europa fuldt ud. Nordsøen er det perfekte sted at gå foran og opskalere havvind hurtigt, og jeg hilser dagens ambitiøse udmeldinger velkommen. Det er symbolsk, at vi åbner dette nye kapitel i Danmark, fødestedet for havvindteknologi,” siger Kadri Simson, EU’s energikommissær.

FAKTA

•Den nuværende samlede kapacitet fra havvind i EU er på ca. 16 GW, hvoraf Belgien, Danmark, Nederlandene og Tysklands har ca. 15 GW

•På Nordsøtopmødet underskrev regeringscheferne fra Tyskland, Belgien, Nederlandene og Danmark en fælleserklæring med mål om at levere mindst 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten til mindst 150 GW i 2050.

•De fire lande vil med erklæringen levere halvdelen af den grønne strøm fra havvind, som EU har brug for i 2050 for at opnå sit mål om klimaneutralitet

•Energiministrene indgik særskilte erklæringer, der bl.a. omhandler samarbejde om forbindelser til og maksimering af kapaciteten på den første energiø og etableringen af yderligere en energiø i Nordsøen

•Danmark og Belgien underskrev en aftale om salg af danske vedvarende energi-andele til Belgien til et samlet beløb på minimum 280 mio. kroner, der kan stige til 560 mio. kr. afhængig af Belgiens efterspørgsel. Samtidig bekræfter aftalen, at Belgien bliver koblet på energiøen i Nordsøen i 2033.

•Nederlandene tilsluttede sig en erklæring med Danmark om at udarbejde en analyse, der skal danne grundlag for en udlandsforbindelse til den første energiø.

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.