Den nationale energikrisestab, NEKST, præsenterer 10 håndgribelige anbefalinger til, hvordan der hurtigere kan blive sagt farvel til gas i danske hjem. Danskerne skal blandt andet have klar besked om mulige varmeløsninger, og der er hastighed at hente i at strømline praksis i kommunerne. Arbejdsgruppen har vendt hver en sten og peger på helt konkrete barrierer, der står i vejen for grønnere og stabile varmeløsninger til danskerne, siger Lars Aagaard.

Da energikrisen tog tilløb i 2022, stod det klart, at der skal fart på omstillingen fra fossile brændsler til stabile, grønne varmekilder i danske hjem. Men det er svært at få fjernvarmerør hurtigere i jorden, når eksempelvis tilladelsen til at køre en gravko i stilling er forskellig fra Solrød til Sønderborg. Ligesom det er vanskeligt at motivere danskerne til at vælge nye, grønne varmeløsninger, når de ikke kender fremtiden for naturgassen.

Med 10 konkrete anbefalinger og 30 indsatsområder baner NEKST-arbejdsgruppen “Farvel til gas i danske hjem” nu vejen for hurtigere omlægning til grøn varme. Centralt står det blandt andet, at danskerne skal have klar besked om mulige varmeløsninger, at tidlig dialog og parallelle processer om blandt andet udvikling af fjernvarme- og elnettet kan barbere op til et år af forløbet, og at strømlining af praksis på tværs af kommunegrænser kan medføre hurtigere og billigere udrulning af fjernvarme.

Få et overblik over de samlede anbefalinger klik her

– Omlægning til grøn varme kræver, at vi har modet til at udfordre de beslutninger, vi traf for bare to år siden. I arbejdsgruppen har vi undersøgt, hvordan nuværende rammer kan optimeres, og udfordret dem der, hvor de spænder ben for kloge, sammenhængende løsninger. Vi håber, at regeringen sammen med forsyningsselskaber, kommuner og private aktører vil tage anbefalingerne videre i arbejdet for at sikre stabil, grøn og billig varmeforsyning til danskerne mange år frem, siger Lars-Peter Søbye, forperson for NEKST-arbejdsgruppen “Farvel til gas i danske hjem”.

Opgaven kræver både nytænkning og en koordineret indsats blandt en lang række aktører på tværs af det statslige, kommunale og private. Og mens nogle af anbefalingerne er lige til at gå til ude i kommunerne og selskaberne, kræver andre et mere centralt, langsigtet perspektiv i arbejdet for at omstille sektoren.

– Grøn omstilling er en holdsport, og jeg er svært begejstret for at modtage de nye anbefalinger fra NEKST, som blandt andet lægger op til styrket samarbejde på tværs af kommuner og fjernvarmeselskaber, så danskerne kan få klar besked. Arbejdsgruppen har vendt hver en sten og peget på de barrierer, der står i vejen for grønnere og stabile varmeløsninger til danskerne, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Nye rammer for beslutninger om grøn omstilling af danskernes varme

Med afsæt i Klimaaftale om grøn strøm og varme fastsatte regeringen og aftalekredsen høje ambitioner for omlægning af grøn varme i danskernes boliger. Det omfatter blandt andet ambitioner om udrulning af fjernvarme inden 2028, hvor det giver mening, og at der i 2035 ikke skal være boliger, der opvarmes med gas.

Arbejdsgruppen forventer, at størstedelen af fjernvarmeprojekterne vil være udrullet inden 2028, mens en mindre andel af projekterne ikke kan realiseres inden for tidsrammen. NEKST-arbejdsgruppen peger derfor på, at 2028-ambitionen bør anskues mere fleksibelt. Det skyldes, at tempoet i udrulningen påvirker omkostningerne for projekterne, blandt andet på grund af mangel på arbejdskraft, materialer og et højere renteniveau.

Et nyt arbejdsfællesskab

Den nationale energikrisestab NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling og er en ny arbejdsmetode, hvor relevante aktører inviteres til at komme med anbefalinger til politiske tiltag. Udover arbejdsgruppen ”Farvel til gas i danske hjem” er gruppen ”Hurtigere udbygning af elnettet” i gang med deres anbefalinger til regeringen, mens arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land” for nyligt afleverede den endelige afrapportering med 27 anbefalinger.

Kilde: NEKST

NB!
Syd for grænsen, foran den tyske vandehavsø Borkum, skal der bores efter gas.

Det er ihvertfald planerne som den hollandske energivirksomhed One Dyas forsøger at få iværksat.