Her i Sønderjylland taler vi meget om det sønderjyske kaffebord. Men hvor ofte smager du det?
Nu har du mulighed for både at sætte tænderne i et udvalg af de traditionelle kager fra det sønderjyske kaffebord og at blive klogere på årsagerne til, at de sønderjyske kaffeborde er blevet berømte i helt særlig grad, når vi inviterer til Det lille sønderjyske kaffebord fire lørdage i januar, februar, marts og april.
På kagebordet vil du opleve lækkerier som pomle, kringle, sandkach, brø’tort, riskach, goe’raj, knepkacher og ingenting fra vores eget køkken – bagt efter autentiske sønderjyske opskrifter, som er blevet overleveret gennem generationer.
Billetten er inkl. kagebord, kaffe og te til voksne og saftevand til børn, introduktion til det sønderjyske kaffebord samt adgang til museet.
Museum Sønderjylland dækker op følgende dage
Den 28. januar kl. 14.00 – 16.00 Tønder
Den 18. februar kl. 14.00 – 16.00 Tønder
Den 4. marts kl. 14.00 – 16.00 Tønder
Den 29. april kl. 14.00 – 16.00 Højer Mølle
Vidste du det …
Det sønderjyske kaffebord forener overdådighed med overskuelighed, for kagerne indtages i en bestemt rækkefølge, som kun brydes af de helt uvidende. Et ”fuldt kaffebord” omfatter mindst syv slags bløde og syv slags hårde kager. Kaffebordet har også en klar kulinarisk struktur – fra det bløde til det hårde, fra det fede og fugtige til det tørre og magre.
Det var førhen en selvfølge, at man smagte på alt, og et afslag blev i reglen mødt først med vantro og dernæst med det venlige svar: ”Åh, hun vil bare nødes!” Og så blev der nødet, indtil værtinden afgjorde sagen ved at læsse et stykke kage over på den standhaftige gæsts tallerken. Det blev betragtet som udtryk for stor gæstfrihed.
– Uddrag fra Det sønderjyske kaffebord af Inge Adriansen
Det lille sønderjyske kaffebord – priser
Alm. billet 249 kr.
Årskort 144 kr.
Børn 144 kr.
Venneforeninger til Museerne i Tønder 144 kr.
NB! Sønderjysk Kagefestival afholdes lørdag den 29. april 2023 i Tønder – se mere her.
Kilde: Museum Sønderjylland