Årets Lærepladser 2026: Brdr. Bonnichsen og Sønderborg Varme

Brdr. Bonnichsen har vundet Årets Læreplads 2026, og Sønderborg Varme har vundet Årets Innovative Læreplads 2026. Pressefoto

Brdr. Bonnichsen har vundet Årets Læreplads 2026, og Sønderborg Varme har vundet Årets Innovative Læreplads 2026.

Bag de to priser står elektrikerlærling Jakob Lund Andersen og IT-supporterelev Caroline Pagh, som har indstillet deres lærepladser.

Jakob fremhæver, at han hos Brdr. Bonnichsen får lov til at prøve mange forskellige opgaver, tage ansvar og være en del af fællesskabet. Han har også fået mulighed for at følge virksomhedens installatør, fordi han selv drømmer om at gå den vej.

Caroline fortæller, hvordan Sønderborg Varme giver hende plads til at præge sin egen uddannelse. Hun arbejder blandt andet med netværk, Linux og et projekt om IT-sikkerhed, hvor hun selv er med til at finde løsningerne.

Forleden blev begge virksomheder fejret på EUC Syd i Haderslev sammen med lærlingene, der havde indstillet dem.

– Stort tillykke til Brdr. Bonnichsen og Sønderborg Varme – og tak til Jakob og Caroline for at sætte ord på, hvad en god læreplads betyder for dem.

Læs mere om de to vindere – KLIK HER

Årets Lærepladser 2026. Pressefoto