GRATIS: Det Kongelige Teater er ikke kun ét sted. Det er mange steder og opstår i mødet med publikum. Traditionen tro rejser Det Kongelige Teater ud i landet med nogle af Danmarks bedste kunstnere for at byde på gratis scenekunst i det fri.
”Der er noget ganske særligt ved at danse ballet udendørs,” fortæller Balletmester Nikolaj Hübbe. ”Det er næsten, som om vi kommer endnu tættere på vores publikum end inde på Gamle Scene. Vi bringer simpelthen kunsten ud i hele Danmark. Det er eventyrligt.”
Kongelig sommerballet og Kongelig sommeropera er gratis for publikum og besøger i år 24 byer. Se herunder, hvilke byer de to arrangementer lægger vejen forbi.
Sommerforestillingerne trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet og opera under åben himmel. Alle steder, lige fra slotte, parker, havne og museer, kalder oplevelserne på store følelser og begejstring. Begge arrangementer har eksisteret siden 2006.
”Vi glæder os til igen at komme ud i landet og synge opera og møde publikum,” siger Danmarks nye Operachef Elisabeth Linton, “det er en helt unik udendørsramme og skaber en fantastisk oplevelse i det danske sommerland.”
Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet er for alle – både helt garvede og passionerede scenekunstfans, men også for begyndere, der her kan opleve nogle af de allerstørste hits fra operaen og ballettens verden og få en forsmag på den nye sæson på Det Kongelige Teater.
Det endelige program for Kongelig sommeropera offentliggøres den 2. maj, mens programmet for Kongelig sommerballet offentliggøres den 18. maj.
Kongelig sommeropera besøger i 2023:
Lørdag 12. august kl. 18.00 Schackenborg Slot, Møgeltønder
Søndag 13. august kl. 16.00 Byparken, Esbjerg
Fredag 18. august kl. 18.00 Resenlund, Skive
Lørdag 19. august kl. 16.00 Byparken, Vejle
Søndag 20. august kl. 16.00 Bramstrup, Årslev
Særlig tak til samarbejdspartnerne:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur-og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune, Fonden Nørre Vosborg, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Horsens & Friends, Fængslet, Musikforeningen Eigils, Silkeborg Kommune, Bryrup Borgerforening, Bryrup Idrætsforening, Bryrup Skole, Musikforeningen “Sidesporet”, Cool-tour, Anneberg Kulturpark, Unesco GeoPark Odsherred, Nakskov Handel & Erhverv, Lolland Operafestival, Schackenborg Fonden, Schackenborg Musikfest, Schackenborg Slot og Slotskro, Musikhuset Esbjerg, Skive Almene Kultur og festival Fond, Skive Kommune, Vejle Musikteater, Kulturregion Fyn, Faaborg-Midtfyn Kommune, Bramstrup
Kilde: Det Kongelige Teater
